Et moderne akuthospital med gode rammer for patienter og personale

Billede af hospitalets nye bygning set udefra.
Projektet for hospitalets nye bygninger har fået navnet Vita. Illustration: Arkitema

På Regionshospitalet Randers skal vi til at bygge nyt for at skabe et akuthospital, der sikrer de bedste rammer for både patienter og personale. De kommende år skal der derfor opføres et stort nybyggeri på matriklen.

Navnet på projektet er Vita, som betyder liv, og planlægningen af byggeriet har været i gang længe.

Med byggeriet skaber vi et nyt og tidssvarende hospital, der er tilpasset patienternes, personalets og hospitalets behov i dag og i fremtiden.

Vita-byggeriet kommer til at indeholde stuer til operation, opvågning, intensiv, fødeafsnit, afsnit for nyfødte og to sengeafsnit. 

Bæredygtighed er vigtigt for hospitalet og regionen, og derfor vil byggeriet af de nye fysiske rammer have fokus på økonomisk, social, faglig og miljømæssig bæredygtighed.

Vita er en del af den samlede generalplan for Regionshospitalet Randers, som blev politisk vedtaget i 2020.

Gangforløb med udsigt til gårdmiljø. Illustration: Arkitema
Gangforløb med udsigt til gårdmiljø. Illustration: Arkitema

Abonnér på nyt

Klik på "Abonnér" øverst til højre på siden, hvis du vil følge med i byggeriet af Vita.

Hvis du vælger at abonnere på nyt, vil du typisk få en mail, når:

  • vi når milepæle i byggeriet
  • byggeriet i en længere periode vil medføre væsentlige gener i nærmiljøet og på hospitalet i form af eksempelvis ekstra støj, særligt tung trafik, ændrede adgangsveje mm.
  • vi afholder arrangementer for offentligheden i form af informationsmøder, rundture på byggepladsen mm.

Der sendes kun mail ud, når der er væsentligt nyt at kommunikere om.