Historie
Hospitalet har eksisteret som fælles hospital i Randers-området siden 1954. Se de vigtigste årstal og en kort billedkavalkade fra hospitalets historie.
Vigtigste årstal
2023
Patientkøkkenet bliver svanemærket.
2023
Regionsrådet bevilger midler til udbygning af hospitalet (Vita) med nye faciliteter til bl.a. operation, intensiv, fødsler og familier med for tidligt fødte børn. Læs mere på www.vita.randers.rm.dk.
2022
Den nye sterilcentral indvies.
2020
Som det første hospital i verden blev rengøringen på Regionshospitalet Randers svanemærket.
2016
Som det første sygehus i Danmark modtager Patientkøkkenet på Regionshospitalet Randers Det Økologiske Spisemærke i guld, der dokumenterer, at maden fra køkkenet er 90-100 % økologiske.
2016
Anden fase af akutbyggeriet tages i brug. Stort set alle akutte funktioner på hospitalet er nu samlede.
2014
Første fase af akutbyggeriet tages i brug, og Akutmodtagelsen flytter ind. Læs om planerne for den fælles akutafdeling, som de blev beskrevet i 2014.
2009
Som det første hospital i Region Midtjylland implementerer og afprøver hospitalet en fuldt digitaliseret patientjournal.
2008
Region Midtjylland udpeger Regionshospitalet Randers som ét af regionens fem akuthospitaler.
2007
Randers Centralsygehus skifter navn til Regionshospitalet Randers og Grenaa.
2003/04
Omfattende bygningsmæssige ændringer som følge af fusionen mellem hospitalet i Randers og Grenaa. Bl.a. opføres Patienthotellet med 33 værelser.
2003
Grenaa Centralsygehus og Randers Centralsygehus fusioneres.
1990
Dannelse af tredelt hospitalsledelse med cheflæge, chefsygeplejerske og hospitalsdirektør.
1985
Stor udvidelse af hospitalet med indvielsen af bygning Øst med bl.a. ny skadestue, operationsafdeling, røntgenafdeling og intensivafsnit.
1954
Indvielse af Randers Centralsygehus 28. april ved Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid.