Der køres fortrinsvist til medicinske sygdomme, der udgør 70 %-80 % af alle udrykninger.
Det drejer sig typisk om hjertetilfælde, astma/bronchitis, kramper, forgiftninger og hypoglykæmi (lavt blodsukker).

Herudover køres også til traumer (skader), typisk trafikulykker og arbejdsulykker.
20 %-30 % af alle patienterne kan behandles på stedet. Derved undgås en unødvendig indlæggelse.

Lægebilen medbringer genoplivnings-, behandlings- og kommunikationsudstyr til akutte situationer, men der er ikke et bårerum, så patienten kan ikke transporteres i lægebilen, men bliver transporteret i en almindelig ambulance. Hvis der er behov derfor, følger lægen patienten hele vejen til hospitalet i ambulancen.