Organisering af MEDudvalg

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 4-6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en lederrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Abonnér

Ud over de ordinære planlagte møder i HMU kan der indkaldes til ekstraordinært HMU-møde, hvis eksempelvis væsentlige planer skal i høring i HMU, før den endelige beslutning træffes.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU - RRA
den 27. marts 2023 kl. 11:30
i M4

 


Sagnr.: 1-01-100-18-22

1. Godkendelse af referat og dagsorden (11.30-11.35)

Formandsskabet indstiller,

at der bydes velkommen til mødet

at referat fra mødet d. 23. januar godkendes

at dagsordenen godkendes

at der bydes ind med punkter til dagsordenspunktet "Eventuelt"


Sagsfremstilling

Der vil blive serveret en sandwich ved mødets start og frugt/kage i pausen.




Beslutning

Dagsorden og referat fra HMU-møde den 23. januar blev godkendt.


Deltagelse:

Jonas Dahl

Mette Bærentsen

Lone Winther Jensen

Michael Tjørnild

Pernille Sarto

Susanne H. Mikkelsen

Jette Krüger

Svend Christiansen

Mads Amdi Kirk

Thorbjørn Grøfte

Andreas Nørgaard

Thomas Bjerre

Mette Munch (suppleant)

Pia Hedegaard Johnsen

Heidi Glud

Nathali Degn

Tim Sodemann

Helle Andersen

Anna Mortensen

Henriette Lund Larsen

Anne Christensen

Gitte Grosen

Fatima Krogsgaard skov

Lotte Juhl

Karen Rasmussen

Monika Øst


Fravær:

Lars Engelst

Hanne Folsø

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

2. Nyt HMU 2023-2025 (11.35-12.00)

Formandsskabet indstiller,

at hvert enkelt HMU medlem præstentere sig og kort fortæller om hvad de gerne vil arbejde med i deres periode som HMU-medlem.
at HMU tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Punktet starter med en præsentationsrunde. Hvert enkelt HMU-medlem for lejlighed til at præsentere sig og kort fortæller, hvad de i særligt grad brænder for, og hvad gerne vil arbejde med i deres periode som HMU-medlem. Kommunikationschef Janni Ord Lundager deltager under punktet og vil efterfølgende ligge medlemmernes korte udsagn fra præsentationsrunden på intranettet sammen med et fællesbillede af HMU.


Rammerne omkring deltagere og opgaver i HMU er reguleret af Regionens MED-og arbejdsmiljøaftale https://www.rm.dk/siteassets/om-os/organisation/koncern-hr/3.-medindflydelse-og-samarbejdemed/med--og-arbejdsmiljoaftale/med--og-arbejdsmiljoaftale-revision-2022.pdf


Herudover har HMU i Randers sin egen forretningsorden (se bilag), som senest er revideret i december 2020, hvor medarbejdersiden blev udvidet med 2 medlemmer og antal fastemøder blev skåret ned med 1 møde.


På mødet vil HMU kort blive introduceret til


- mandat

- rammer

- opgaver

- kultur


Det vil på mødet d.1. juni blive dagsordenssat et punkt om, hvad HMU drømmer om at lykkes med de næste 2 år - både som gruppe og som enkelt medlem.



Beslutning

Kommunikationschef Janni Ord Lundager deltog under punktet.


Hvert HMU-medlem præsenterede sig og fortalte, hvad de hver især håber at kunne bidrage med samt hvilke arbejdsområder, de ser som de vigtigste.
Udsagn fra præsentation er blevet lagt på intranette under HMU sammen med fællesbillede.


Mette Dehlendorff redegjorde efterfølgende for organisering af RMU og HMU i Region Midtjylland, de formelle rammer for HMU-arbejdet samt generelle og særlige opgaver for HMU. Oplægget er vedlagt referatet.

Der er forskelg på medindflydelse og medbestemmelse. NÅr HMU har:

- medindflydelse betyder det, at HMU giver input og ledelsen træffer efterfølgende en beslutning

- medbestemmelse betyder det, at HMU beslutter. Eksempler herpå er arbejdet i personalepolitisk udvalg bl.a. med personalepolitikker. Det forpligter alle i HMU - og det er en forpligtigelse både op at til og ned at til.


Hvis man ønsker at få et punkt på HMU, så skal man sende det til formanden eller næstformanden, gerne med cc til Rikke Ringgaard Steffensen, som sekretariatsbetjener HMU.


Det er nyt, at medarbejdersiden er inddelt i valggrupper (A, B og C). Man sidder på et mandat for et valggruppe.


HMU i Rander har været kendt for en tillidsfuld dialog. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hvis man ikke ved, hvem der er repræsentere henholdsvis leder- og medarbejdersiden, så ved man det ikke ved at lytte til dialogen på HMU-møderne.


På næste HMU den 1. juni vil der blive brugt tid på at tale om, hvad dette HMU gerne vil arbejde med i de kommende år.







































Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

3. Nyt fra Kontaktudvalget (12.00-12.10)

Formandsskabet indstiller,

at HMU drøfter punkter fra Kontaktudvalget


Sagsfremstilling

Kontaktudvalget ønsker følgende punkter drøftet:


- Servicekonceptet, særligt opgavebestilling i opgavesystemet




Beslutning

Anna orienterede om spørgsmål fra Kontaktudvalget vedr. tilgangen til om "sammen om opgaven" kommer før bestilling i opgavesystemet. Hvis man står med en lidt mere akut opgave, så når man ikke altid hen og bestiller en opgave i opgavesystemet.


HL orienterede om, at implementering af opgavesystemet er en regional beslutning, som HL har godkendt.


Mads supplerede med at det er vanskeligt for serviceassistenterne både at håndtere papirvation af bestillinger samt bestillinger via pda. Samtidig er vi på vej ind i at hjælpe hinadnen på nye måder. Det betyder, at der er rigtig meget kulturarbejde i det vi bevæger os i lige nu. Hvis der sker noget uventet, så skal serviceassisstenterne selvfølgelig hjælpe. Dvs. der hjælpes som udgang punkt i situationen, og hvis der er behov for afklaring af, hvem der fremadrettet skal løse en opgave, som tages dem mellem ledelserne efterfølgende.


Mads orienterede endvidere om, at der også arbejdes på nye teknologiske løsninger, som skal gøre bruge af opgavesystemet mere smidigt. Fx arbejdes der på at man kan lave "dobbelt bookninger", dvs. at f.eks. to opgaver; rengøring stue og transport af patient kan laves med et klik.






Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

4. Nyt fra RMU (12.10-12.20)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager seneste nyt fra RMU til efterretning


Sagsfremstilling

Der har været afholdt RMU-møde den 19. januar. Følgende er blevet kommunikeret fra mødet til videreformidling i HMU:


  • RMU havde en temadrøftelse om udviklingen i vikarforbruget og tiltag rettet mod at reducere brugen af eksterne vikarer. Input fra mødet bringes videre til de forestående politiske dialoger om emnet, og der følges op senere med mere kommunikation om det interne vikarkorps VRM.


  • Der blev aftalt en revision af Region Midtjyllands politik for vold og krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. RMU drøftede i den sammenhæng også tilgangen til at imødekomme begrundede ønsker om at undlade efternavne på ID-kort. Der kommunikeres herom til ledelses- og MEDsystemet, når koncernledelsen har forholdt sig til et forslag til kommunikationen om mulighederne for at undlade efternavn på navneskilte.


  • Det beskrevne forslag til plan for inddragelse af MED-systemet i budgetprocessen blev godkendt, og HMU-formandskaberne anmodes om at være opmærksomme på de beskrevne tidspunkter for inddragelse af HMU'erne.


  • RMU fik en orientering om debatoplæg vedrørende Sundhedsaftalen 2024-2027. Bemærkningerne på mødet viderebringes.


Næste RMU-møder afholdes den 24. april. Dagsordner og referat fra RMU-møder kan altid findes via følgende link: https://www.hr.rm.dk/medhjemmeside/regions-medudvalget/

Beslutning

Arbejdsmiljørepræsentant Michael Dalsgaard er udpeget til at repræsenter RH Randers i RMU.

Ledersiden er ikke udpeget endnu.

Det er vigtigt at sikre et konneks mellem RMU og HMU.


Mette Bærentsen orienterede om, at der i forhold til arbejdet med sundhedsaftalen for 2024-2027 er lavet et debat oplæg. Der ligges op til et fokus på psykiatri og trivsel, borgere med kronisk sygdom samt velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling.


HMU tog orienteringen til efterretning.





Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-1-33-10

5. Den attraktive arbejdsplads (12.20-12.45)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orienteringen til efterretning
at HMU kommer med input til kommende tiltag
at HMU kommer med input til prioritering af kommende tiltag

Sagsfremstilling

HMU har i 2019 besluttet, at der skal arbejdes videre med 4 temaområder i forhold til den attraktive arbejdsplads


  • omdømme
  • stillingsannoncer
  • introduktion
  • i ansættelsen (trivsel - tidl. fastholdelse)


Ved drøftelse af status på ovenstående i juni 2021 anbefalede HMU, at den primære indsats på hospitalet skulle ligge på trivselsindsatsen. Dette blev begrundet i, at hvis trivslen blandt de ansatte blev øget, så vil det få afsmittende virkning på rekrutteringsudfordringen og omdømmedagsordenen.


På mødet vil de forskellige initiativer, som allerede er igangsat på hospitalet blive gennemgået. Derudover vil HMU bliver præsenteret for mulige kommende tiltag samt få lejlighed til at komme med input til yderligere kommende tiltag. Endelig vil HMU blive bedt om at komme med forslag prioritering at kommende tiltag.


Beslutning

Der var et ønske fra det afgående HMU om at blive informeret om, hvad der arbejdes med i forhold til den attraktive arbejdsplads.

HMU har nemlig tidligere besluttet, at den primære indsats på hospitalet skulle ligge på trivsel og tilknytning. Punktet var således en status på denne indsats.


Der blev der gennemgået, hvilke tiltag vi har arbejdet med:

  • under ansættelse
  • først i ansættelsen
  • før ansættelsen


Til sidst blev der orienteret om boblere, dvs. mulige initiativer, der ikke er sat igang.


Oplæg vedhæftet.


HMU tog orienteringen til efterretning.


HMU havde følgende umiddelbare input til kommende tiltag:

- Fokus på dem der arbejder i klinikkerne. De bliver bedt om at deltage i vagtarbejde på sengeafsnit. Hvordan kan vi lave noget for dem?

- Fuldtidsansatte og langtidsansatte - hvordan holder vi på dem? Dem der er nået øverste løntrin, og har været her længe. Hvad skal der til for at de bliver?

- Skal vi forsøge, at have et "fri-afsnit" (inspireret af fri-kommune mv.)


Det blev aftalt, at man kan sende yderligere forslag til tiltag ind til personalepolitisk udvalg.

Personalepolitisk udvalg får til opgave at prioritere mellem nye og gamle boblere.






Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-1-55-11

6. Udpegning til Personalepolitisk Udvalg 23-25 (12.45-12.55)

Formandsskabet indstiller,

at HMU udpeger 3 medarbejderrepræsentanter til personalepolitisk udvalg for de næste 2 år

Sagsfremstilling

Jfr. kommissoriet (vedlagt som bilag) skal der i forbindelse med ny periode i HMU ske ny/genudpegning af medlemmerne i personalepolitisk udvalg. Konkret består personalepolitisk udvalg af 7 medlemmer:


3 medarbejderrepræsentanter

1 arbejdsmiljørepræsentant

1 afdelingsleder

1 funktionsleder

1 HR-chef


HMU skal udpege 3 medarbejderrepræsentanter, som ikke behøver at være medlem af HMU.

AMO udpeger arbejdsmiljørepræsentanten

HL udpeger ledelsesrepræsentanterne.



HR-chefen er formand for udvalget og er ikke på valg. Herudover varetages sekretariatsopgavene i udvalget af en HR-konsulent.


Det kan oplyses, at af de 3 medarbejderrepræsentanter, der skal udpeges, modtager Nathali Degn og Lars Engelst gerne genvalg.

Beslutning

Medarbejdersiden pegede på Nathalie, Lars, Anna.

Ledelsessiden udpeges efterfølgende.




Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

7. Pause (12.55-13.20)

Sagsfremstilling

Der vil være kage til pausen


Beslutning

Der blev holdt pause.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

8. Status på hospitalet (13.20-13.35)

Formandsskabet indstiller,

at status på hospitalet tages til efterretning


Sagsfremstilling

Der gives en status på hospitalet, herunder:


  • Status på test og vaccination


  • Besøg og afholdte møder


  • LUP 2022


  • Nyt fra rebslagerne









Beslutning

Status på test og vaccination

Test er lukket, og vi har ikke nogen forventning om at test bliver genoptaget.

Vaccination er lukket i Randers, og man kan derfor kun få covid-19 vaccination i Aarhus og Gødstrup i øjeblikket.


Den generelle vaccination genoptages den 1. oktober 2023. Der er fra Sundhedsstyrelsens side en forventning om, at der til efteråret oprettes regionale vaccinationscentre til vaccination af borgere mod covid, influenza og pneumokok.

Vi kender ikke målgruppen for vaccination endnu, men den bliver måske begrænset i forhold til tidligere. Vi forventer en udmelding om målgruppe i maj 2023.


Der er udarbejdet en drejebog for opstart af vaccinationsindsatsen og 2 erfarne medarbejdere fra vaccination er fortsat ansat på hospitalet og vil stå for genoptagelsen af vaccination. Efter dialog med tidligere medarbejdere i vaccinationscentret er det deres forventning, at vi kan rekruttere tidligere personale til opgaven.


Besøg og afholdte møder

Der har været følgende besøg af afholdte møder:

- Besøg af politikere på Medicinsk afdeling i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for det Medicinske område.

- Besøg af Else Søjmark på Medicinsk afdeling

- Besøg af de nye direktører for sundhedsområdet Helene Probst og Poul Michelsen.

- HL har haft dialogmøde med direktørerne for sundhedsområdet Helene og Poul

- Årligt besøg af Anders Kühnau


LUP 2022

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er i 2022 blevet gennemført med et nyt koncept med månedlige målinger og en årlig status.

Resultaterne for de nationale spørgsmål er opdelt i 5 patientkategorier; 1) Akut indlagt, 2) Planlagt indlagte, 3) Planlagt ambulante, 4) Akut ambulante og 5) Fødende.


Generelt viser RRA fine resultater sammenlignet med landsresultatet.

o På 8 spørgsmål (17%) scorer RRA over landsgennemsnittet.

o På kun på to spørgsmål (4%) scorer RRA under landsgennemsnittet, begge i kategorien "fødende".

o Således ligger RRA på landsgennemsnittet for 38 spørgsmål (79%).


RRA har de bedste resultater på spørgsmålene:

o Personalet er venligt og imødekommende

o Jeg er tilfreds med behandlingen/mit besøg/mit indlæggelse

o Den mundtlige information under indlæggelsen er forståelig


RRA har de dårligste resultater på spørgsmålene:

o Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov

o Længden af ventetid fra ankomst til undersøgelse er acceptabel

o En bestemt læge tager et overordnet ansvar for mit samlede forløb


Nyt fra rebslagerne

Karen orienterede om, at der har været generalforsamling i ferbuar og bestyrelsen er fuldtalig.

Der opleves stor tilslutning til arrangementerne.

Billetter til Djurs Sommerland er den seneste nye store satsning.

Her ud over har der bl.a. også været billetter til flere biografforestillinger og abonnement til Water and Wellness.


Generelt på hospitalet

Der har været høj belægning i de seneste uger, og der har været flere perioder i januar og februar, men også perioder med mindre belægnig. Der har ikke været mange regionale kapacitetskonfereicner. RH Randers har en udfodring med isolationspatienter, særligt pga. de fysiske rammer. Selvom der er har været tralvt i perioder, så er det blevet håndteret.


Der blev spurgt til, om der oprettes sengepladser på gangen i Akutafdelingen.

Det gør der ikke. Hvis/når der ligger patienter på gangen i spidsbelastningsperioder, så skal vi være sikker på, at det lever op til brandmyndighedernes krav.

I belægningsstyringsaftalen er der aftaler om, hvad vi skal gøre, når der er crowding i Akutafdelingen. Der er ikke tanke på at ændre praksis, men vi skal være sikre på, at vi håndtere det forsvarligt. Vi får aldrig et konstant flow. Der vil altid være fluktationer, som vi skal kunne håndtere.


















Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

9. Orientering om akutpakken (13.35-13.45)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orientering om akutpakken til efterretning

Sagsfremstilling

Regeringen og Danske Regioner har d. 23. februar indgået aftale om en akutplan for sundhedsvæsenet, som bl.a. skal afhjælpe udfordringer med lange ventetider til operationer, pressede akutmodtagelser og et stort produktivitetsfald.


Med aftalen om Akutplanen er parterne enige om tre overordnede målsætninger for en normalisering af situationen på landets hospitaler:

  1. Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, så de erfarede ventetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.
  2. Den samlede kirurgiske aktivitet (inklusive private) skal i gennemsnit i 2023 være 3 % højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvist forøges, så det svarer til niveauet før covid-19.
  3. Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normaliseres i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.


Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om at igangsætte en række indsatser inden for følgende fem spor :

  • Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft
  • Bedre brug af kapaciteten på de offentlige sygehuse
  • Robustgørelse af akutmodtagelser
  • Brug af kapacitet på private sygehuse (Delaftale indgået herom den 10. februar 2023).


Se yderligere detaljering af indsatserne i vedlagte faktaark om initiaiver i akutplan for sundhedsvæsenet.


I udgangspunktet er der allerede initiativer/projekter i gang i Region Midtjylland inden for mange af de områder, som indgår i Akutplanen, herunder også i forhold til udnyttelse af den private sektors kapacitet. Der vil i den kommende tid bl.a. blive arbejdet på etablering af et overblik over, hvordan eksisterende og eventuelle nye initiativer/projekter bidrager til opfyldelsen af Akutplanens målsætninger. Hertil kommer etablering af et datagrundlag for opfølgning og afrapportering i forhold til Akutplanen.


Regeringen vil prioritere 2 mia. kr. frem til udgangen af 2024 til arbejdet med Akutplanen. Det forventes, at Region Midtjylland tilføres ca. 170 mio. kr. i 2023 som følge af aftalen.

Beslutning

I Randers har vi afviklet udsatte aktivitet i efteråret, og det er forsat inden for nogle områder i 1. kvartal 2023. Vi er et godt sted ift. ventetider og udsatte aktiviteter.

HL orienterede om, at vi er ved at afklare, hvordan vi kan hjælpe AUH ift. kræftsagen i øjeblikket. Der kan være tale om operationer inden for gynækologi og kirurgi.

Vi har flere meraktivitetsprojekter i gang og flere projekter er under planlægning. Der er en regional pulje til meraktivtet i 1. og 2. kvartal 2023.


HL fortalte, at vi endnu ikke kender til udmøntning af de 2 millarder enndu. Men vi ved, at vi bliver målt på, hvor meget aktivitet vi udfører fremover.

RH Randers har i den forbindelse arugmenteret for at sidste års meraktivitet skal fraregnes, når vi skal måles på aktivitet.


Det blev blev pointeret, at det er vigtigt, at de regionalt forstår, at vi arbejder 24/7. Det betyder, at meraktivtet godt kan være i dagtid, da nogen arbejder i weekenden, som "normalt" arbejde.










Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

10. Opfølgning på arbejdet med besparelser (13.45-14.05)

Formandsskabet indstiller,

at sagen drøftes

Sagsfremstilling

I budget 2023 på hospitalet er der besparelser for ialt 13,5 mio. kr. Der er både reduktioner på centrale konti herunder puljer, og der er besparelser på afdelinger på 6,7 mio. kr. i 2023 stigende til 10 mio. kr. i 2024. Udover besparelserne fra budget 2023 er der fra regnskab 2022 en ubalance for enkelte afdelinger på i alt ca. 10 mio. kr.


Der er arbejdet med økonomiske handleplaner på hospitalet de seneste måneder. Mange afdelinger er kommet i mål med deres handleplaner, men enkelte afdelinger arbejder stadigvæk med at opnå budgetbalance.


Tabellen nedenfor viser, at der pt. udestår handlinger for ialt 8,7 mio. kr. for at opnå budgetbalance i 2023.



Beslutning

HL orienterede om, at hosptialet samlet set har en udfordring på 17 mio. kr. Der er godkendt handleplaner for 8,3 mio. kr. og der er derfor et udestående på 7,2 mio. kr.

Der bliver bl.a. set på, hvor vi kan skabe en indtægt ved hjælp af meraktivitetsprojekter.

Endvidere taler HL med afdelingerne om, hvor meget de forventer, at vi kan omlægge fra stationære forløb til ambulante forløb.


Der blev spurgt til, om man skal være nervøs for at der skal afskediges medarbejdere. Det forventes, at en eventuel reduktion kan håndteres ved naturlig afgang.

Tilgangen er, at vi skal opnå strukturel balance og at vi løser det, men vi har det lange lys på.


Der var en drøftelse af, hvad det er, der gør, at vi skal spare. Det handler bl.a. om nationale krav til IT, som påvirker budgetterne længere fremme, og som er varige.





Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-6-22

11. Vidensdeling om implementering af ny kompetencemodel (14.05-14.20)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

HMU har ønsket at drøfte erfaringer med implementering af kompetencemodellen. HR er i gang med at indhente erfaringer, men har på tidpunktet for udarbejdelsen af dagsordenspunktet ikke modtaget skriftligt materiale, der kan medsendes. Hvis der modtages materiale, der kan eftersendes inden mødet, vil det blive det, eller det vil blive præsenteret på mødet. Alternativt vil punktet blive udskudt til næste møde i HMU.

Beslutning

HMU har efterspurgt inspiration til, hvordan der arbejdes med implementering af den nye kompetencemodel.


Ann Meldgaard Nielsen orienterede om, hvordan to afsnit/afdelinger på hospitalet har arbejdet med implementeringen. Oplægget er vedhæftet referatet.

Nogle vælger at bruge modellen, som den ligger og nogle har valgt at beskrive yderligere for deres egen afdeling.


Børn og Unge har valgt at uddybende niveauer 1-3. Materialet er vedlagt til inspiration.


Kirurgisk sengeafsnit og klinik model er forsat i proces. De arbejder med udsagn, som sættes ind i en cirkel, hvor cirklens indre er 1 og cirklens ydre er niveua 5. Materialet er vedlagt til inspiration.


Modellen skal evalueres i sommeren 2024. Der var enighed om at have en opmærksomhed i foråret 2024, om evalueringen ligger på det rigtige tidspunkt. Der skal have været tid til at arbejde med det.


Der er ikke fastlagt, hvordan det skal evalueres endnu, men der vil sandsynligvis være fokus på, om det er hjælpsomt eller forstyrrende at anvende modellen.


Det blev nævnt, at der er et kompetencegap efter covid, og at det derfor er væsentligt, at vi anvender modellen.

Modellen kommer i brug i forbindelse med MUS-samtalerne. Der var en drøftelse af, hvordan vi kan få modellen til at leve ud over MUS-samtalerne.

Der blev blandt andet talt om, at for nye medarbejdere er den god til at strukturer, hvad man skal kunne og hvad man skal lære.

Og at hvis modellen skal ud og leve mere end i 1:1 relationen, så skal vi bruge sætningerne i dagligdagen.











Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

12. Skriftlig orientering: Ret til fuld tid (14.20-14.30)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Danske Regioners bestyrelse har på møde d. 24 november 2022 besluttet, at Danske Regioner sammen med regionerne vil give alle faggrupper i regionerne ret til at blive ansat på fuld tid. Retten til fuldtid vurderes, at ville bidrage til yderligere øget arbejdsudbud.

Retten til fuldtid skal ifølge Danske Regioner gælde for alle fastansatte faggrupper i forhold til medarbejdernes nuværende arbejdsfunktioner og arbejdsplads.


Plejepersonalet har siden 2020 haft en ret til at blive ansat på fuldtid, hvis de ønsker det.


Regionsrådet behandler "ret til fuldtid" på deres mødet d. 22. marts hvordan dette skal implementeres i Region Midt. Der vil orienteret mundtligt om regionsrådes beslutningen på mødet.

Beslutning

HMU tog orienteringen til efterretning.


Der blev spurgt til, om det kan blive en økonomisk udfordring for hospitalet, hvis mange vil på fuldtid.

Det vil sandsynligvis betyde færre vikartimer, men om det samlede regnskab går op, det ved vi ikke.

Det er en klar retning fra regionsrådet og dermed et fokus for direktionen.

Der kan imidlertid også være nogen med særlige hensyn. Der er også en fordel af at have flere på deltid, da man er flere til at dele weekender.


Der blev henvist til en undersøgelse, hvor man har spurgt deltidsansatte, hvad der skal til for, at de ønsker at få flere timer. Det kunne være interessant at se resultaterne af undersøgelsen.

En undersøgelse i overlægeforeningen viser, at flere og flere ønsker deltid.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

13. Skriftlig orientering: Ens tilgang til at udelade efternavn på medarbejderkort (14.20-14.30)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

På baggrund af en drøftelse i Regions MED-udvalgsmøde den 19. januar 2023, har direktionen truffet beslutning om den fremtidige kommunikation om efternavn på medarbejdernes ID-kort.


Det er direktionens tilgang, at medarbejderne som udgangspunkt optræder med både fornavn og efternavn på ID-kortet. Men hvis man som medarbejder føler sig utryg ved, at ens efternavn er synligt, når man er på arbejde, så vægtes medarbejderens følelse af tryghed højst, og efternavnet kan undlades.


Den ændrede tilgang betyder, at der ikke fremover skal ske en egentlig ledergodkendelse af, at efternavnet fjernes fra kortet – men lederne vil i stedet få en besked herom igennem regionens BrugerStamdataKatalog (BSK).


Direktionen opfordrer til, at lederne tager en snak med de medarbejdere, der ønsker et medarbejderkort uden efternavn. Samtalen kan hjælpe med at afdække, om der kan gøres yderligere i forhold til at minimere
den konkrete medarbejders utryghed.


Der er sendt orientering om beslutningen til RMU den 9. marts.


Den tekniske løsning er for nuværende ved at blive implementeret. Når den tekniske implementering er på plads, vil alle medarbejdere blive orienteret igennem en artikel i MidtNyt.


Dette kunne være et relevant punkt at videreformidle til LMU.



Beslutning

HMU tog orienteringen til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

14. Evt. (14.20-14.30)

Formandsskabet indstiller,

at eventuelle punkter behandles

Sagsfremstilling


På Laboratorieenhedens LMU den 1. marts var der to punkter, som ønskes drøftet på HMU. De 2 punkter er følgende:


  • Der er et stort ønske om en fodgængerovergang over Dronningborg Boulevard (fra P-pladsen ved. Psykiatrisk afd. over til Kapellet)
  • Da der kommer flere og flere elbiler er der et ønske om lade-standere til elbilerne.

Beslutning

Regional udmelding om Tik Tok i Midt Nyt

Regionssikkerhedsudvalget i Region Midtjylland har besluttet, at der ikke må anvendes Tik Tok eller installeres Tik Tok på regionens enheder.

Informationssikkerhedsudvalget arbejder i øjeblikket på en model for opfølgning ift. de regionsejede telefoner og tablets, hvor Tik Tok app´en er indstalleret nu, og/eller hvor den indsalleres i fremtiden.

Der blev spurgt til, om man kan tilgå Tik Tok via pc. Dette afklares.


Fodgængerovergang over Dronningborg Boulevard (fra P-pladsen ved. Psykiatrisk afd. over til Kapellet)

Teknisk afdeling er i forvejen i dialog med Randers Kommune vedr. mulighed for ekstra forgængerfelt ved p-huset. Pga. udskiftning på personalesiden i kommunen har dialogen trukket ud. Teknisk afdeling tager forspørgslen vedr. forgængerfelt på Dronningborg Boulevard med i dialogen.


Ønske om lade-standere til elbilerne

Der kommer ikke ladestandere til medarbejder/patienter/pårørende. Kun til regionens biler.

Et eksternt firma er sat på sagen vedr. ladestandere, da der skal udarbejdes et fælles regionalt udbudsmateriale. Hvilke præmisser, der skal være i udbuddet, kendes endu ikke – ej heller en tidsplan. Firmaet kommer på besøg her på matriklen ultimo april.

Det er ingen afklaring af økonomien ifm. etablering.


Teknisk afdeling vil tage en dialog med Norddjurs kommune om ladestandere til regionens biler i Grenaa Sundhedshus.


DHL-stafet

Mads har overtaget den koordinerende opgave med at planlægge DHL.




Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

15. Udvælgelse af væsentlige punkter til videreformidling til LMU (14.30-14.35)

Formandsskabet indstiller,

at HMU udvælger de væsentligste punkter fra mødet til videreformidling i LMU

Beslutning

HMU udvalgte følgende punkter til videreformidling i LMU:


- Ret til fuld tid

- Ens tilgang til at udelade efternavn på medarbejderkort

- Vidensdeling om implementering af ny kompetencemodel

- Kompetencemodel

- Den attraktive arbejdsplads - har LMU nogen gode ideeer til emner/initiativer, som de synes, at HMU skal arbejde med i de næste to år.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

16. Punkter til kommende HMU (14.35-14.40)

Formandsskabet indstiller,

at HMU kommer med forslag til punkter på kommende HMU-møder

Beslutning

Der var et ønske om at få en drøftelse af sengekapacitet og belægningstal. Ønsket blev hørt, og det vil blive overvejet, hvordan HMU kan blive hørt. Der er i første omgang et ledelsesmæssigt spor i det.




Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

17. Evaluering af mødet (14.40-14.50)

Formandsskabet indstiller,

at mødet evalueres

Beslutning

Der var forslag om at lave navneskilte, som kan stå på bordene fremover.

Dejligt med et godt fremmøde.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

18. Fællesbillede af nyt HMU (14.50-15.00)

Formandsskabet indstiller,

at der tages et fælles billede af det nye HMU til brug på hospitalets intranet

Beslutning

Der blev taget fællesbillede af HMU.

Tilbage til toppen