Organisering af MEDudvalg

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 4-6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en lederrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Abonnér

Ud over de ordinære planlagte møder i HMU kan der indkaldes til ekstraordinært HMU-møde, hvis eksempelvis væsentlige planer skal i høring i HMU, før den endelige beslutning træffes.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU - RRA
den 20. juni 2022 kl. 11:30
i Mødelokale M4

 


Sagnr.: 1-01-100-18-22

1. Godkendelse af referat og dagsorden (11.30-11.35)

Formandsskabet indstiller,

at der bydes velkommen til mødet
at referat fra mødet d. 4 april godkendes
atdagsordenen godkendes
at der bydes ind med punkter til dagsordenspunktet "eventuelt"

Sagsfremstilling

Der vil blive serveret en sandwich ved mødets start og frugt/kage i pausen.

Beslutning

Dagsordenen samt referatet fra HMU-mødet d. 4. april 2022 blev godkendt.

Følgende punkt blev meldt ind til eventuelt:

  • Parkeringsplads ved Grenaa Sundhedshus


Deltagelse:

Jonas Dahl

Mette Bærentsen

Lone Winther Jensen

Michael Tjørnild

Pernille Sarto

Eva Hansen

Jette Krüger

Andreas Nørgaard

Nina Søndergaard

Tina Kristensen

Gitte Grosen

Lotte Juhl

Lars Engelst

Hanne Folsø

Karen Rasmussen


Fravær:

Svend Christiansen

Dorthe Baarup

Thorbjørn Grøfte

Daniel Michelsen

Anne Christensen

Anna Mortensen

Heidi Glud

Nathali Degn

Tim Sodemann

Helle Andersen

Pia Hedegaard Johnsen

Kim Lindby



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

2. Velkommen til Sygeplejefaglig direktør Mette Bærentsen (11.35-11.40)

Formandsskabet indstiller,

atder bydes velkommen til Mette Bærentsen

Sagsfremstilling

Mette Bærentsen er tiltrådt, som Sygeplejefalig direktør pr. 1 juni 2022. Mette indtræder samtidigt, som medlem af HMU.

Beslutning

Der blev budt velkommen til Mette Bærentsen. Mette er ved at lære huset at kende og glæder sig til samarbejdet med hele hospitalet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

3. Korte orienteringspunkter fra HL (11.40-11.50)

Formandsskabet indstiller,

atorienteringerne tages til efterretning
atfremgangsmåde for videre arbejde med work/life balance besluttes

Sagsfremstilling

Cykelparkering: Teknisk Afdeling arbejder på etablering af cykelparkering i kælderen af bygn. 5.


Region Midtjyllands personaleredegørelse: Region Midtjyllands personaleredegørelse for 2021 foreligger nu. Personaleredegørelsen viser en række personalestatistikker for de ansatte på regionens arbejdspladser. Redegørelsen er først og fremmest et opslagsværk. Målgruppen er politikere, ledere og medarbejdere i MED systemet og andre med interesse for personalesituationen i Region Midtjylland. Personaleredegørelsen kan bl.a. anvendes til sammenligninger på tværs af arbejdspladser og til at følge overordnede udviklingstendenser. For eksempel kan der på tværs af regionens arbejdspladser konstateres en positiv udvikling i andelen af ansatte, der er fuldtidsansat.


Covid-19 har haft stor betydning også i 2021, og det afspejles tydeligt i personaleredegørelsens data, særligt med hensyn til sygefravær, personaleomsætning, personaleforbrug og lønudvikling.

Personaleredegørelsen indeholder også data vedr. en række emner, der har været sat særligt politisk fokus på gennem de seneste år, herunder udviklingen i antallet af læger, sygeplejesker og serviceassistenter.


Personaleredegørelsen for 2021 trykkes ikke på papir, men foreligger elektronisk (sammen med tidligere års personaleredegørelser) på Koncern HR's hjemmeside via dette link: Personaleredegørelse - Region Midtjylland (rm.dk)


Work/life balance:

På seneste HMU, under punktet vedr. 360 graders plan, blev en drøftelse af work/life balance foreslået. Der foreslås nedsat en arbejdsgruppe til rammesætning af denne drøftelse til et kommende HMU-møde (august/november). Medlemmer i gruppen ønskes udpeget på mødet.


Status vedr. besøg fra arbejdstilsynet (skriftlig orientering):

Som der tidligere har været orienteret omkring har arbejdstilsynet været på besøg på følgende afdelinger:

  • Ortopædkirurgi
  • Serviceafdelingen
  • Fødegangen
  • Medicinsk Afdeling
  • Akutafdelingen


På baggrund af besøgene blev der givet fire påbud. Der arbejdes pt. på at løse disse:

1. Forebyggelse af vold og konflikter i Serviceafdelingen

Serviceafdeling og HR samarbejder om at løse problematikken. Dette gøres bl.a. ved at revurdere de eksisterende indrapporteringværktøjer samt den uddannelse medarbejderne får i at forebygge løsningen af vold og konflikter. Dernæst er der taget kontakt til de afdelinger, hvor konflikterne oftes finder sted, for at i samarbejde at løse problemstillingerne.

2. Trafik i kælderen

På baggrund af påbuddet er der benyttet ekstern hjælp, da dette er påkrævet. Der pågår en proces mellem Serviceafdelingen, Koncern HR og HR Randers.

3. Fødelejer

Nye lejer er bestilt og forventes leveret efter sommerferien.

4. Arbejdsmængde og tidspres

Ortopædkirurgien er i samarbejde med Koncern HR, HR Randers og HL ved at kigge på flere potentielle løsningsforslag. Herunder arbejdes der i samarbejde med Koncern HR og HR Randers på brugen af prioriteringsredskaber i hverdagen samt arbejdsstrukturen


Alle påbud skal være løst inden udgangen af indeværender år.


Beslutning

Cykelparkering:

Der er pt. blevet etableret rampe til opkørsel fra Skovlyvej. Det undersøges hvorledes de bedste adgangsveje skabes til selve cykelkælderen i bygn. 5. Det blev bemærket at der bør være opmærksomhed på at el-cykler og lad-cykler fylder mere, end konventionelle cykler.


Hoispitalet skulle have et cykelskur på lager. Dette forespørges opstillet mellem indgang A og B. Forespørgslen videregives til Teknisk Afdeling.


Region Midtjyllands personaleredegørelse:

Der udtryktes bekymring for højden på sygefravær. Herunder for indvirkningen af sygefravær over sommeren , vinteren og ved eventuelt ny coronabølge. En del af sygefraværet vil kunne forklares via COVID-19 fravær og karantæne.


Der ses en stigning i antallet af barnets første sygedage. Dette er ikke medtaget i personaleredegørelsen. En forklaring på stigningen kan være at skoler og daginstitutioner har skærpet kravene for hvornår børn må møde op.


Work/life balance:

Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at rammesætte en drøftelse af Work/life balance på et kommende HMU. Gruppen består af:

  • Daniel Michelsen
  • Michael Tjørnild
  • Tina Stenholt Kristensen
  • Nina Søndergaard
  • Lars Engelst

Tina Stenholt Kristensen koordinerer indkaldelse og opstart på gruppen med AC-fuldmægtig Simon Dahl Kristiansen.


Infomedia:

Under punktet vedr. "Status vedr. besøg fra arbejdstilsynet" blev der spurgt ind til muligheden for bedre videreformidling når RH Randers er nævnt i medierne. Det bliver undersøgt hvorvidt det er muligt for f.eks. alle HMU-medlemmer at få adgang til Infomedia. Infomedia er en service der automatisk overvåger forskellige digitale medier og giver besked når nyheder omhandler RH Randers.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

4. Nyt fra Kontaktudvalget (11.50-12.00)

Formandsskabet indstiller,

at HMU drøfter punkter fra Kontaktudvalget

Sagsfremstilling

Kontaktudvalget har følgende punkter til drøftelse:


  • Antallet af medicinske sengepladser: Det opleves at der er for få medicinske sengepladser på huset. Dette skaber en række problemstillinger. Akutmodtagelsen har bl.a. problemer med at komme af med patienter og deraf følgende overbelægning, som til tider medfører aflyst kirurgi. Fra medarbejerne er der bekymring for problemstillingernes indvirkning på personaletrivslen samt den økonomiske påvirkning, når elektiv kirurgi aflyses pga. senge fyldt med medicinske lånepatienter.




Beslutning

I begyndelsen af COVID-19 pandemien blev der truffet beslutning om at beholde COVID-19 patienter i Medicinsk Afdeling og skubbe andre lettere patienter ud i huset. Spørgsmålet omkring medicinske patienter på andre afdelinger kan altså være direkte afledt af denne aftale. Ordningen er specifik for RH Randers. Andre hospitaler har i højere grad oprettet specifikke COVID-19 afsnit og trukket personale ud fra forskellige afdelinger til pasning heraf. Det vil blive evalueret om RH Randers skal ændre tilgang fremmod den kommende vinter.


Der blev desuden spurgt indtil hvordan åbningen af Medicnsk kortidsafsnit (MKA) og den heraf følgende lukning af 7 medicinske senge har påvirket belægningen. Der har generelt været en tilvækst i patienter, men overordnet set har åbningen af MKA, mere end kompenseret for lukningen af de 7 sengepladser.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

5. Nyt fra RMU (12.00-12.10)

Formandsskabet indstiller,

atHMU tager seneste nyt fra RMU til efterretning

Sagsfremstilling

Der har været afholdt RMU-møde den 7 april. Følgende er blevet komunikeret fra mødet:

  • Der blev orienteret om, at der har været afholdt møder i begge følge- og dialoggrupper om henholdsvis "sammen om opgaven" og "personale og mangfoldige arbejdspladser". Der blev drøftet en række bemærkninger til kommissorierne. De tilrettede kommissorier kan ses i bilag til punktet om 360 graders planen.
  • Der blev drøftet og kommenteret et udkast til koncernledelsens principper for fordeling af vagt. Udmøntningen af principperne drøftes lokalt og eventuelt bilateralt med faglige organisationer, hvis det ønskes.
  • Der blev orienteret om arbejdet med Udviklingsplanen for Aarhus Universitetshospital med afsæt i de plancher, som er vedlagt referatet.
  • Der blev orienteret om status vedrørende ekstraordinær aktivitet på alle hospitaler. Der opleves stort pres, og der blev opfordret til opmærksomhed på de understøttende afdelinger/aktiviteter.
  • Der blev drøftet forslag til input fra RMU til budget 2023. Bl.a. forslag om flere midler generelt til et underfinansieret sundhedsvæsen samt midler til konkrete og målrettede personalerettede tiltag fx i forhold til introduktion, kompetenceudvikling og fastholdelse evt. inden for udvalgte områder som sengeafdelinger.
  • RMU og forretningsudvalget mødes 17. maj 2022, og RMU drøftede forslag til temaer med udvalget.
  • RMU afvikler sit årlige døgnseminar 1.-2. september 2022. Det blev aftalt at HMU-formandskaberne inviteres til at deltage begge dage, og der blev drøftet forslag til temaer.
  • Der blev orienteret om, at det er besluttet at udarbejde en teknisk løsning, således at det fremadrettet ikke bliver muligt at foretage opslag på sig selv i MidtEPJ. Der vil blive orienteret ud i organisationen om den nye løsning, som forventes at træde i kraft fra 1. maj.


Der afholdes RMU-møde d. 13 juni. Referat fra mødet foreligger, derfor ikke ved udsendelsestidspunkt for HMU-dagsordenen.


Referater og dagsordner fra RMU-møder kan altid findes via. følgende link: Dagsordner-referater - Region Midtjylland (rm.dk)


Beslutning

Følgende punkter fra RMU-mødet blev fremhævet:

  • Gennemgang af karkirurgi ved Pernille Blach Hansen
  • Orientering om personalemangel på Gødstrup
  • Drøftelse vedr. problemstillinger omkring brugen af FEA-aftaler
  • Drøftelse vedr. sundhedsaftalen og omkring sundhedsklyngernes opgaver
  • Lighed i sundhed/robusthedskommission




Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

6. Status på hospitalet (12.10-12.45)

Sagsfremstilling

Der gives en status på hospitalet herunder bekymring vedr. vagtplaner for sommeren samt kort evaluering af vinteren og behov for afvikling af udskudt aktivitet i efteråret.


Vinterevaluering:

Styregruppen for Sikkert Patientflow har følgende at sige ift. evaluering af vinteren:


Overordnet set er vi kommet godt igennem vinteren trods en høj belægningsprocent og udfordringer med personalemangel/sygt personale. Vinterhåndteringen har dog krævet nogle mærkbare ofre, særligt ift. aflysningen af elektiv kirurgi, hvor der foreligger en stor pukkel, der skal afvikles.


Forslag til den næstkommende vinter:

  • RH Randers bør ikke kun måle på belægning, men også på antallet af indlagte.
  • RH Randers bør foretage en plejetyngdemåling. Patienterne bliver dårligere og mange har komorbiditeter. Det gode patientforløb kræver derfor stærk back-up fra kommunen, som skal være klar til at tage imod patienterne
  • RH Randers bør fortsat have udvidet tilstedeværelse for Flowkoordinatorerne over vinteren
  • RH Randers bør afsøge, hvordan vi får de patienter, som venter på transport, ud af sengene, så der er plads til den næste patient


Behov for afvikling af udskudt aktivitet i efteråret:

På operationsområdet er der ventende patienter særligt i forhold til ortopæd- og mavetarmkirurgiske operationer. Pr. 25. april 2022 var der f.eks. udsat aktivitet i forhold til stationære operationer på 120 knæalloplastikker, 70 hoftealloplastikker og 26 mavetarmkirurgiske indgreb.


Ud fra et patienthensyn arbejdes der på at afvikle så meget som muligt af den udskudte aktivitet i indeværende år. Der arbejdes med dette i to spor:

  1. Øget henvisning til private tilbud og smidige arbejdsgange for dette
  2. Øge egen operationskapacitet midlertidigt


I forhold til at øge operationskapaciteten planlægges der med, at antallet af operationer øges i perioden august-december 2022. Kapaciteten forventes at kunne øges ved at ansætte ekstra personale. Der vil dog ikke være tale om en permanent opnormering. I resten af 2022 kan udgifter til afvikling af udsat aktivitet refunderes fra centralt hold.

Beslutning

Vinterevaluering:

Generelt blev der opfordret til et større, frirum for den enkelte afdeling til hvorledes man planlægger sin vinter.


Behov for afvikling af udskudt aktivitet i efteråret:

Den forventede øgede aktivitet vil efter planen vare fra uge 35 til uge 51. Der vil blive forsøgt rekrutteret til opgaven. En del af processen er derudover at gøre det enklere at skifte fra offentligt til privathospital. Det forventes ikke at nogen af de 5 regioner fuldstændigt har klaret opgaven i indeværende år.


Der gøres desuden opmærksom på at afvikling af udskudt aktivitet ikke kan isoleres til enkelte afdelinger, men forgrener sig over hele huset











Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-100-83-21

7. Driftsøkonomi efter marts 2022 (12.45-12.55)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Hospitalet forventer efter marts 2022 et regnskabsresultat på -1,4 mio. kr.


Afdelingerne forventer samlet et resultat på -2,1 mio. kr.


Tabel 1: Afdelingernes forventede regnskabsresultat efter marts 2022


COVID 19 situationen betyder, at hospitalet får nettomerudgifter dækket via en central pulje til udgifterne. De samlede nettoudgifter efter marts 2022 er opgjort til 28 mio. kr., heraf 23 mio. kr. til Testcenter og Vaccinationscenter.


Beslutning

Overordnet set, ser driftsbudgetterne fornuftige ud. Konkret blev der spurgt ind til hvad minusset på 2,9 mio.kr. hos Kvinde-Barn Fællesafdeling skyldes. En del af underskuddet skyldes bl.a. udgifter til ekstra bemanding jf. langtidsygemeldinger.


Region Midtjyllands samlede anlægsmilder er mindre end tidligere. Fornemmelsen er dog at direktionen har en velvillighed til at prioritere RH Randers

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

8. Pause (12.55-13.15)

Beslutning

Pause.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

9. Graviditet og sygefravær (13.15-13.35)

Formandsskabet indstiller,

at orienteringen tages efterretning

Sagsfremstilling

I et samarbejde mellem Akutafdelingen, Kvinde/barn samt HR, er der blevet ansøgt om puljemidler, til at ansætte en arbejdsmiljøjordemoder på tværs af huset til 10 timer i ugen. Arbejdsmiljøjordemoderen skal understøtte afdelingerne samt de gravide i bedst muligt, at give de gravide medarbejdere optimale arbejdsvilkår samt være med til at fastholde de gravide til arbejdspladsen, i så vidt muligt omfang. Til at begynde med er projektet finansieret i 2022 og forventes at begynde efter sommerferien. Projektet er begyndt med inspiration fra en ordning i Viborg samt et forskningsprojekt, som kører på AUH.


Jordemoder Jane B. Lauridsen (Arbejdsmedicin, AUH) vil orientere om projektet. Oplægget forventes at foregå over video.



Beslutning

Jordemoder Jane B. Lauridsen (Arbejdsmedicin, AUH) orienterede om AUH's projektet. AUH's projekt er inspirationsgrundlag, til ordning der igangsættes efter sommerferien, 2022 på RH Randers.


Oplægget afstedkom visse kommentarer/spørgsmål:

  • Der blev udtryk bekymring for at kollegaer, med modellen, kan have sundhedsoplysninger om hinanden samt hvorledes oplysninger skal dokumenteres.
  • Såfremt gravide i højere grad skal skånes, blev der spurgt indtil den potentielt forhøjede arbejdsbyrde til resterende kollegaer.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

10. Godt begyndt 2.0 (13.35-13.50)

Formandsskabet indstiller,

atorienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

AC-fuldmægtig Sigrun Smith (Uddannelse & Forskning) og Arbejdsmiljøkoordinator Louise Hede Jensen (HR) informerer HMU om  "Godtbegyndt 2.0".

Beslutning

Der blev orienteret vedr. Godt begyndt 2.0. Oplægget er vedlagt, som bilag.


Deltagelse på de forskellige forløb, er obligatorisk for de relevante nyansatte.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

11. Den nye kompetencemodel (13.50-14.05)

Formandsskabet indstiller,

at HMU drøfter og godkender udkast til ny kompetencemodel
atHMU beslutter om vurdering af ansatte efter de 5 niveauer skal gælde for alle ansatte uanset om faggruppen har lønprofil koblet på modellen
at HMU drøfter og godkender model for implementering af ny kompetencemodel - herunder også, at der foretages en status på implementeringen i oktober/november

Sagsfremstilling

Opsummering af hovedpunkter

Der er nu udarbejdet vedhæftede udkast til ny kompetencemodel for Regionshospitalet Randers. Den er udarbejdet af en gruppe bestående af medlemmer af Personalepolitisk Udvalg og ansatte, der har meldt sig til arbejdet med en ny kompetencemodel.


I modellen indgår 3 kompetencer: relationelle kompetencer, faglige kompetencer og udviklingskompetencer, og disse kompetencer gradueres i 5 niveauer: Det spirende talent, Den alsidige, Den kompetente, Eksperten, Den exceptionelle.


Gruppen foreslår, at kompetencemodellen implementeres efter modellen i den vedhæftede tidsplan for implementering.


Arbejdet mod en ny model

Personalepolitisk Udvalg har igennem en periode arbejdet med en revision af den gældende kompetencemodel, og på HMU mødet d. 6. februar 2020 blev det besluttet, at udvalget skulle arbejde videre med modellen. Der blev desuden udtrykt ønske om en bred involvering i arbejdet med revision af modellen.


På mødet d. 27. august 2020 godkendte HMU, at der blev arbejdet videre med de 3 kompetencer, og en metode for udarbejdelsen. Denne metode var tilrettelagt ud fra ønsket om, at så mange ansatte som muligt fik mulighed for at komme med input til modellen. Metoden var først en digital brainstorm efterfulgt af workshops med repræsentanter fra mange af hospitalets fora.


Med covid-19 situationen blev en meget bred involvering besværliggjort, og processen med udarbejdelse af en ny model blev ad flere omgange udsat.


Den digitale brainstorm, hvor alle ansatte blev inviteret til at komme med forslag og kommentarer til en ny kompetencemodel, blev gennemført i perioden fra d. 23. november 2020 til 12. januar 2021. Der indkom 16 svar, der blev anvendt som en del af udgangspunktet for det videre arbejde med modellen. I den digitale brainstorm blev der også inviteret til at deltage i det videre arbejde, hvilket 8 meldte sig til.


Til de efterfølgende workshops blev disse 8 personer, Personalepolitisk Udvalg samt et par repræsentanter fra områder, der ikke var repræsenteret af de 8, inviteret, idet ønsket om endnu bredere involvering måtte vige for ønsket om, at arbejdet med modellen skulle fortsætte på trods af covid-19 og stor travlhed i klinikken.


Gruppen har holdt 6 workshops og ikke alle deltagere har deltaget i alle workshops, og enkelte af de 8, der selv meldte sig, har ikke haft mulighed for at deltage. Så i alt har 18 ansatte både ledere og medarbejdere og forskellige faggrupper været knyttet til arbejdet med at udarbejde en ny model over en periode på ca. 1,5 år.


Undervejs i processen har gruppen ønsket at få flere stemmer ind i arbejdet med modellen, og der blev derfor i foråret 2022 gennemført en "feedback runde". Den gik ud på, at de af gruppens medlemmer, der havde mulighed for det, tog udkast til modellen, som den var beskrevet på daværende tidspunkt, med til forskellige fora for at få feedback.


Forslag om ny kompetencemodel

Gruppen foreslår en ny kompetencemodel, som den er beskrevet i den vedhæftede folder. Modellen indeholder 3 kompetencer: relationelle kompetencer, faglige kompetencer og udviklingskompetencer. Under hver af disse kompetencer er der 6 udsagn, der beskriver den tilgang og den adfærd, der forventes af den enkelte ansatte. Under hver kompetence er der beskrevet ideer til, hvordan man kan arbejde med kompetencen med henblik på at bevare og evt. stige i niveau.


De 3 kompetencer gradueres i 5 niveauer: Det spirende talent, Den alsidige, Den kompetente, Eksperten, Den exceptionelle. Under hvert af disse niveauer er der beskrevet, hvad det kræver at opnå dette niveau. Det er forventningen, at samlet set for hele hospitalet, vil den største del af de ansatte befinde sig på niveau 3.


Beskrivelsen af både kompetencer og niveauer er bred for at favne alle ansatte. I den enkelte afdeling/afsnit/enhed skal modellen efterfølgende drøftes og beskrives for at give mest mulig mening for den enkelte.


Modellen skal også bruges som et agilt dialogværktøj mhp. udvikling af den enkelte ansattes kompetencer. Det betyder, at man kan stige og falde i niveau. For de ansatte, hvor der er en lønprofil koblet på, betyder det lønteknisk, at hvis man falder i niveau, så får man et personligt udligningstillæg svarende til forskellen, der efterfølgende kan modregnes i.


Implementering

Gruppen har også udarbejdet et udkast til en overordnet plan for implementering af den nye model. Dette er også vedhæftet.


Overordnet set er implementeringsperioden fra ultimo august til ultimo december 2022. LMU formænd og næstformænd inviteres til informationsmøde d. 26. august 2022, hvor et implementeringsmateriale/"kit" vil blive vist. Dette "kit" kan LMU anvende i egen afdeling til drøftelser om modellen. Det foreslås, at modellem drøftes både i LMU og på personalemøder og i andre fora, hvor det giver mening.


Det foreslås i planen, at der foretages en status i oktober/november på implementeringen ved kontakt til LMU'erne, således at status kan præsenteres for HMU på mødet i november.


Modellen træder efter planen i kraft d. 1/1-23, så den anvendes ved MUS-dialoger fra årsskiftet. Og modellen evalueres, når den har været anvendt i en periode, forventeligt til sommer 2024.

Beslutning

HMU kom med inputs til den nye kompetencemodel. Herunder:

  • at der i kompetencemodellen kunne henvises mere til forhold vedr. patienter og pårørende
  • at yngre læger ikke skal indgå i kompetencemodellen


De forskellige inputs indarbejdes i kompetencemodellen. Kompetencemodellen vil igen være dagsordenssat på næstkommende ordinære HMU-møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

12. Prøvehandlinger (14.05-14.30)

Formandsskabet indstiller,

atorienteringen tages til efterretning
ateventuelle opfølgningstiltag aftales

Sagsfremstilling

Der igangsættes flere prøvehandlinger vedr. forskellige forbedringstiltag for patienter og personale. Det opleves dog at succesfulde prøvehandlinger sjældent omsættes til permanente arbejdsgange. Økonomisk "silotænkning" opleves, som en af de væsentligste stopklodser. Problemstillingen har bl.a. været oplevet i forbindelse med en case ift. fremtidig fysioterapeutbemanding af skadestuen og akut medicinsk modtageafdeling.


Følgende overvejelser kan f.eks. fremhæves:

  • Inden opstart af prøvehandling, bør der være gjort overvejelser omkring hvad der skal ske efter prøvehandlingens ophør
  • Det bør overvejes hvorvidt budgetter og økonomiske hensyn stiller sig i vejen for hospitalets overordnede strategi


Lars Engelst Petersen fremlægger punktet.






Beslutning

Der mangler en klar holdning til hvorledes det håndteres når personer er ansat på tværs af afdelinger eller udfører opgaver der går på tværs af flere afdelinger. Ledelsen vil drøfte hvorledes dette bedst håndteres i fremtiden.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

13. Forventningsafstemning vedr. vagtværelser (14.30-14.40)

Formandsskabet indstiller,

atHMU forventningsafstemmer fremtidig rengøring af vagtværeler

Sagsfremstilling

På seneste HMU d. 04 april blev punkt vedr. vagtværelserdrøftet. HMU ønskede en forventningsafstemning fra relevante LMU'er om hvad man kan forvente af et vagtværelse. Herunder omfang af rengøring. Følgende bidrag er indkommet:


Fra LMU Kvinde-Barn Fællesafdeling:

Vi har flere gange i vores LMU diskuteret rengøring af vagtværelser. Vi har været i dialog med Serviceafdelingen og vores værelser bliver rengjort efter standarten. Der er et vedholdende ønske om at vi kan ændre standarten således at vagtværelser gøres rent på daglig basis.


Fra Røntgent og Skanning:

Der ses ingen udfordringen vedr. vagtværelserne.

Beslutning

Generelt er rengøringen af vagtværelser tilfredstillende, og godkendt af hygiejneorganisationen. Der vil derfor ikke ske ændringer i standarderne for rengøring.


Overordnet set opfordres alle til at efterlade vagtværelser i god stand til næste beboer.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

14. Personaleaktiviteter (afholdte og kommende) (14.40-14.45)

Formandsskabet indstiller,

atorienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Følgende personaleaktiviteter har været afviklet:

  • Påskebanko - det overvejses om banko skal genoptages op mod jul
  • Tæl-skridt kampagne
  • Vi cykler til arbejde


Kommende personaleaktiviter

  • DHL-stafet d. 16 august
  • Personalefest d. 2 september
  • Åbent hospital d. 4 september

Beslutning

Der blev orienteret om de forskellige personale aktiviteter.


Følgende kan fremhæves:

  • Påskebanko: Banko laves i næste ombæring med fysisk fremmøde i kantinen.
  • Personalefest/Personaleforening: Der opkræves snarligt kontingent til personaleforeningen.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

15. Eventuelt (14.45-14.50)

Formandsskabet indstiller,

ateventuele punkter behandles

Beslutning

Parkering Grenaa Sundhedshus:

Det opleves at der er huller i grusparkeringspladsen til medarbejdere, ved Grenaa Sundhedshus. Hullerne kan potentielt skade medarbejdernes biler. Teknisk Afdeling har forbedret adgangsforholdene til parkeringspladsen, hvilket gerne skulle være med til at sikre et bedre underlag.


Efterladte cykler:

Det opleves at der flere steder ved hospitalet står efterladte cykler. En kampagne hvor cykler markeres med en seddel og efter et tidsrum fjernes, efterlyses.




Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

16. Udvælgelse af væsentlige punkter til videreformidling til LMU (14.50-14.55)

Formandsskabet indstiller,

atHMU udvælger de væsentligste punkter fra mødet til videreformidling til LMU

Beslutning

Følgende punkter videreformidles til LMU'erne:

  • Vagtværelser
  • Godt Begyndt 2.0
  • Mulighed for Infomedia
  • Projekt vedr. graviditet og fravær
  • Afvikling af udskudt aktivitet


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

17. Punkter til kommende HMU (14.55-14.55)

Formandsskabet indstiller,

atHMU kommer med forslag til punkter til kommende HMU-møder

Sagsfremstilling

TR-vilkår:

Tillidsrepræsentanterne på RH Randers har igennem flere år oplevet, at være udfordret på at have fornøden tid til at udføre deres tillidshverv. Bl.a. er det svært at sætte tid af til mødeforberedelse og TRIO-samarbejde. Den pressede hverdag gør det svært at have små løbende drøftelser med leder og mellemleder. Dette gør det vanskeligere for TR'ere at være med til at fremme og vedligeholde rolige og og gode arbejdsforhold. Herudover har nogle TR'ere mange forskellige samarbejdspartnere at forholde sig til. Det har betydning for følingen og kommunikationen omkring hvad der sker i de forskellige afdelinger. Med de nuværende vilkår opleves det at det er svært at fornemme, hvad der rør sig i en given afdeling og dermed svært at tage eventuelle problemstillinger i opløbet.


Work/life balance:

Drøftelse af work/life balance på RH Randers.





Beslutning

Følgende punkter medtages på kommende HMU'er:

  • TR-vilkår
  • Work/life balance
  • Den nye kompetence model
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

18. Evaluering af mødet (14.55-15.00)

Formandsskabet indstiller,

atmødet evalueres

Beslutning

HMU-mødet havde en lang dagsorden med mange punkter. Fremadrettet tilstræbes en kortere dagsorden med bedre mulighed for fordybelse i de enkelte punkter.


Det skal sikres at medarbejder-repræsentanterne kan deltage i møderne.

Tilbage til toppen