Organisering af MEDudvalg

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 4-6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en lederrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Abonnér

Ud over de ordinære planlagte møder i HMU kan der indkaldes til ekstraordinært HMU-møde, hvis eksempelvis væsentlige planer skal i høring i HMU, før den endelige beslutning træffes.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU - RRA
den 31. januar 2022 kl. 11:30
i Auditoriet

 


Sagnr.: 1-01-100-18-22

1. Godkendelse af referat og dagsorden (11.30-11.35)

Formandsskabet indstiller,

at der bydes velkommen til mødet

at referat fra mødet d. 19 november 2021 samt ekstraordinært møde d. 11. januar 2022 godkendes

at dagsorden godkendes

at der bydes ind med punkter til dagsordenspunktet "eventuelt"


Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.


Referat fra HMU-mødet d. 19. november 2021 samt Ekstraordinært HMU-møde d. 11 januar 2022 blev godkendt.


Punkter til eventuelt:

  • Besøg fra arbejdstilsynet


Under punktet blev der desuden orienteret om første udmøntning af vinterpakken. Ca. 1350 ansatte på RH Randers er i første omgang blevet tildelt penge. Der blev udtrykt ønske om at kommunikationen, omkring vinterpakken blev mere sammenstemt gennem hele organisationen.


Deltagelse:

Jonas Dahl

Marianne Jensen

Lone Winther Jensen

Svend Christiansen

Pernille Sarto

Eva Hansen

Jette Krüger

Dorthe Baarup

Michael Tjørnild

Nina Søndergaard

Tina Kristensen

Gitte Grosen

Anne Christensen

Anna Mortensen

Tim Sodemann

Helle Andersen

Hanne Folsø

Karen Rasmussen

Lotte Juul

Nathali Degn

Signe Riddersholm

Andreas Nørgaard


Fravær:

Lars Engelst

Thorbjørn Grøfte

Daniel Michelsen

Monica Øst

Heidi Glud

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

2. Orientering fra HL (11.35-12.05)

Formandsskabet indstiller,

atorienteringerne tages til efterretning

Sagsfremstilling

HL orienterer om følgende sager;

  • Status vedr. udkørsel fra parkeringshus
  • Vagtværelser
  • Besøg fra Regionsrådet d. 28 marts
  • Status på Generalplanen
  • Regnskab 2021

Beslutning

Status vedr. udkørsel fra parkeringshuset:

Projektet forventes afsluttet d. 4 marts 2022.


Status pr. 27. januar: På den nordlige side af Dronningborg Boulevard er der lavet nyt fortov og cykelsti samt svingbaner ind til skolen. På sydsiden af Dronningborg Boulevard skal udføres de samme arbejder, som på nordsiden. Der er midlertidig spærret fra den normale udkørsel fra p-huset og etableret en alternativ udkørsel, denne forventes åbnet snarest igen. Samtidig med anlægsarbejderne sættes belysning og signalreguleringsmaster op og til sidst færdiggøres de grønne arealer samt laves stribningsarbejder og skiltearbejder.


Det er oplevet at, den midlertidigt etablerede, ekstra udkørsel har forbedret flowet væk fra parkeringshuset. Den ekstra udkørsel vil dog ikke blive gjort permanent.


Vagtværelser:

Der arbejdes løbende med problematikkerne omhandlende vagtværelser.


I forbindelse med ombygning til Præhospitalet vil der blive etableret 2 nye vagtværelser. Disse vil dog grundet adgangsforhold formodentligt ikke kunne benyttes til akutte funktioner. Herudover er etableringen af vagtværelser også tænkt ind i generalplanen. Aktuelt er et vagtværelse, midlertidigt flyttet fra Pavillonen, til låneværelse i det gl. patienthotel. Dette skyldes fund af skadedyr.


Standen og antallet af vagtværelse der pt. kan tilbydes er ikke optimal. Planlægningsafdelingen arbejder for nuværende på principper for tildeling af vagtværelser. Herunder f.eks. hasteklassifikation, nærhedsbehov og lignende. Desværre er der ingen hurtige løsninger og en optimering kan betyde en omfordeling jf. nuværende tildeling.


Vedr. tilgængelighed af låneværelse opfattes det, som problematisk, at nøgle skal afhentes inden klokken 13.00. Der ses på alternative løsninger.


Besøg fra Regionsrådet d. 28 marts:

Regionsrådet besøger i løbet af deres valgperiode alle hospitaler i regionen. Den 28. marts besøger de RH Randers. Der arbejdes på en plan for hvad de skal se/høre under besøget.


Status på generalplanen:

Der er tilstødt uforudsete ændringer i de tekniske forudsætninger i generalplanen. Det kan betyde forskydninger i tidsplanen. Der er igangsat en orienteringen til det politiske niveau herom og den d. 2. februar er der bragt information på intranettet: http://www.randers.intranet.rm.dk/om-hospitalet/nyheder/2022/februar-2022/status-pa-generalplanen-byggetekniske-udfordringer-spander-ben-og-skaber-behov-for-tankepause/


Regnskab 2021:

Det tekniske regnskab viste med udgangen af året et minus på ca. 5 mio.kr. Herfra skal trækkes ca. 1 mio.kr. i endnu ikke udmøntede COVID-19 midler. Altså et minus på ca. 4 mio.kr. Ud fra et budget på over en milliard kroner og med flere usikkerhedspunkter grundet COVID-19 betragtes dette, som tilfredsstillende.


Faglig høring vedr. brug af ID-kort:

Alle medarbejdere i Region Midtjylland skal have nyt ID-kort. Der pågår pt. en faglig høring. Der orienteres yderligere i forbindelse med implementeringen.


Fratrædelse Marianne Jensen:

Sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen går på pension. Sidste arbejdsdag bliver 11. februar 2022. HMU takker Marianne Jensen for hendes store arbejde og gode samarbejde. Marianne ønskes alt held og lykke i fremtiden.


Der nedsættes snarligt et ansættelsesudvalg til ansættelse af ny sygeplejefaglig direktør. Ansættelsesudvalget vil have deltagelse af 3 personer fra medarbejdersiden samt 3 ledelsesrepræsentanter. Koncerndirektør Ole Thomsen vil være formand for ansættelsesudvalget. Der arbejdes mod en ansættelse pr. 1 juni 2022.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

3. Nyt fra Kontaktudvalget (12.05-12.15)

Formandsskabet indstiller,

atHMU drøfter punkter fra kontaktudvalget

Sagsfremstilling

Der var ved udsendelsen af dagsordenen ikke konkrete sager til punktet. Eventuelle sager fremsættes ved punktets start.

Beslutning

Optimering af dialog og samarbejde mellem TR og ledelse:

Under COVID-19, er det blevet oplevet at det har været svært finde tid til TR-arbejdet. Bl.a. har der manglet tid til forberedelse samt at være med til skabe ro på arbejdspladsen. Der udtryktes stor forståelse for problemstillingen.


Der ønskes en drøftelse på LMU'erne om hvad der fungerer godt i dialogen mellem ledelse og TR samt hvorledes dialog og samarbejde gøres endnu bedre.


Punktet medtages på næste HMU.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

4. Nyt fra RMU (12.15-12.25)

Formandsskabet indstiller,

atHMU tager seneste nyt fra RMU til efterretning

Sagsfremstilling

Der har været afholdt RMU-møde d. 8. december 2021 samt 19. januar 2022.


På mødet den 8. december blev følgende punkter drøftet:

  • COVID-19
  • 360 graders plan
  • Arbejdsmiljøfokus i 2022
  • Fuldtid og livsfasepolitik
  • Evaluering af MED-aftalen
  • Seksuel chikane
  • Godkendelse af retningslinje vedr. e-mail
  • Status vedr. etablering af sundhedsklynger
  • Orientering om arbejdet med implementering af overenskomstaftaler vedr. læger


På dagsordenen til RMU-mødet d. 19 januar er en godkendelse af plan for involvering af MED-systemet i budgetprocessen 2023. Høringsfrist for HMU'erne til budget 2023 er umiddelbart fastsat til d. 11-23 august 2022. HMU vil som minimum blive indkaldt til møde vedr. budget 2023 i høringsperioden.


Referat fra mødet d. 19 januar er ikke blevet frigivet før udsendelse af denne dagsorden.


Referater og dagsordner fra RMU-møder kan altid findes via. følgende link:
Dagsordner-referater - Region Midtjylland (rm.dk)

Beslutning

Der blev orienteret om seneste nyt fra RMU. Særligt blev følgende emner berørt:


360 graders plan:

Der blev kort orienteret om 360 graders planen. Fyldigere materiale vedr. planen udsendes med referatet og 360 graders planen dagordenssættes til næstkommende HMU.


Bæredygtighed:

I forlængelse af bæredygtighedsstrategien er der udarbejdet en 2-årig regional handleplan for bæredygtighed, der blev godkendt på regionsrådsmøde d. 15. december. Center for bæredygtighed vil blive kontaktet med henblik på oplæg for HMU vedr. bæredygtighedsstrategien.


Log på opslag i EPJ:

Region Midtjylland foretager systematisk logopfølgning af medarbejderes opslag i IT-systemer, der behandler personoplysninger med henblik på at påvise og stoppe misbrug af persondata. Den systematiske logopfølgning forventes 1. maj 2022 udvidet til at inkludere samtlige opslag, medarbejdere har foretaget på sig selv (selvopslag) i MidtEPJ.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

5. Uniformer (12.25-12.35)

Formandsskabet indstiller,

atorienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Punktet vedr. uniformer var senest på HMU på mødet d. 19 november 2021.


På mødet blev følgende besluttet:

  • Det skal være muligt nemt at komme af med beskidte uniformer. Alle deler et medansvar for at disse ikke efterlades. Kommunikation inddrages i forbindelse med udarbejdelse af informationsmateriale. Ligeledes undersøges det hvorvidt der er behov for flere muligheder til at afhænde beskidte uniformer.
  • Teknisk Afdeling kontaktes med henblik på optimering
    af adgang til uniformsdepotet. Herunder mulighed for adgang fra både for- og bagside.
  • midtVask kontaktes vedr. frasortering af slidte uniformer.


Serviceafdelingen har fulgt op på de forskellige udfordringer. Følgende kan opsummeres:

  • Der er udskiftet til berøringsfriadgangskontrol ved uniformsrum for snavsede uniformer.
  • Det er undersøgt om der kan være adgang fra døren til snavsede uniformsrum ved blodprøvetagning. Dette er OK.
  • Det er sikret at der står røde strips i snavsede uniformsrum.
  • Kommunikation har været inddraget vedr. potentiel yderligere information.
  • Der har dialog med midtVask. midtVask opfordrer til at medarbejdere såfremt de oplever bukser med slap elastik, sætter en rød strips på buksen. midtVask vil herefter sikre at der tilføjes en snor til linningen. midtVask frasorterer løbende slidte uniformer.


Det forventes at der på mødet vil kunne fremvises fysiske eksempler fra den nye uniformskollektion.


Beslutning

Der blev fremvist fysiske eksempler fra den fremtidige uniformskollektion.


På trods af de forskellige tiltag opleves det fortsat at specifikke typer/størrelser kan mangle. Problemet er specielt fremherskende mandag morgen. Serviceafdelingen undersøger problemstillingen. Samtidigt opfordres det til at alle generelt hjælper hinanden og at man ikke hamstrer uniformer samt sørger for at få smidt brugte uniformer til vask.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-13-5-6-22

6. Status på arbejde med ny kompetencemodel (12.35-12.45)

Formandsskabet indstiller,

atHMU tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Medlemmer fra Personalepolitisk udvalg samt øvrige ansatte på hospitalet, der havde givet tilsagn om, at de gerne ville bidrage til arbejdet, har gennem 2021 arbejdet med en ny kompetencemodel. Arbejdet har været udfordret af, at det har været svært at samle alle til møderne, bla. pga høj aktivitet på hospitalet.


Status på gruppens arbejde er, at beskrivelserne af de 3 kompetencer er næsten færdiggjort. Gruppens næste opgave, som er dagsordenssat til 26. januar 2022, er at se på beskrivelserne af niveauerne i modellen. Herefter har gruppen planlagt et møde om, hvordan implementering af en ny model kunne se ud.


Det er planen, at HMU på mødet i april 2022 skal godkende den endelige model sammen med en implementeringsplan for modellen på hospitalet.

Beslutning

Grundet sygdom var det nødvendigt at udskyde punktet. Det forventes at kompetencemodellen kan præsenteres på næstkommende HMU-møde.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

7. Status på hospitalet jf. COVID-19 (12.45-13.00)

Formandsskabet indstiller,

  • at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Hospitalsledelsen orienterer indledningsvist om status på covid-19 situationen, herunder f.eks. aktuelle smittetal i vores optageområde, indlæggelsestal og vaccinationer. Herefter vil der være mulighed for at HMU-medlemmer kan stille spørgsmål eller kommentere aktuelle problemstillinger.


Det er generelt udfordrende at mange medarbejdere er/har været fraværende grundet COVID-19-smitte, selvisolation, hjemsendte/syge børn eller lignende.


Beslutning

Der blev orienteret om de ændrede Corona-retningslinjer, offentliggjort på intranettet d. 31. januar.


HMU appellerer til at alle fortsat følger de forskellige hygiejnemæssige forskrifter og at man generelt passer godt på hinanden. Herudover forslås det fortsat at bruge mundbind i relevante situationer.


Der blev under punktet spurgt ind til niveauet på den fremtidige vaccinationsindsats. Da der pt. er en begrænset mængde personer der ønsker vaccination neddrosles der. Der foreligger dog ikke nogen endelig beslutning.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

8. Pause (Kaffe, te og kage) (13.00-13.30)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

9. Gennemgang af APV og TULE (13.30-14.15)

Formandsskabet indstiller,

atHMU drøfter og evt. beslutter særlige indsatser på hospitalet

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Randers gennemførte kortlægningen af APV og TULE i perioden fra 25. oktober til 8. november 2021. På mødet vil hovedresultaterne af APV blive gennemgået. TULE-rapporten vil ligeledes blive gennemgået i hovedtræk, hvorefter HMU drøfter, om der på baggrund heraf skal igangsættes særlige initiativer på hospitalet.

Beslutning

Arbejdsmiljøkoordinator Louise Hede Andersen deltog på punktet.


Resultatet af TULE-undersøgelsen blev gennemgået.


Overordnet set var der tilfredshed med undersøgelsen. Dette særligt set i lyset af de seneste 2 års udfordringer bl.a. med COVID-19.


HMU blev adspurgt om status på gennemførsel/planlægning af TULE-dialoger i de respektive afdelinger og LMU'er. Generelt er TULE-dialogerne enten kalendersat eller allerede gennemført over hele hospitalet.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

10. Nyt fra personaleforeningen samt kommende trivselstiltag (14.15-14.30)

Formandsskabet indstiller,

atorienteringerne tages til efterretning samt HMU evt. kommer med forslag til tiltag, der kan højne trivslen samt skabe samhørighed på hospitalet

Sagsfremstilling

Personaleforeningen giver kort opdatering og status på evt. konkrete tiltag.


I forlængelse af punktet vedr. TULE og APV vil konkrete generelle tiltag, medvirkende til god trivsel og samhørighed på hospitalet blive berørt. Disse er:

  • DHL-stafet
  • Tæl-skridt kampagne
  • Påskelotteri
  • Personalefest

Beslutning

Personaleforeningen orienterede om seneste nyt:


Der blev afholdt stiftende generalforsamling i november. I alt er valgt 5 bestyrelsesmedlemmer. Disse repræsenterer bredt på tværs af huset. Fokus har hidtidigt været på praktik, herunder f.eks. oprettelse af bankkonto osv.


Første arrangement bliver afholdelse af personalefest. Det forventes at denne kan afholdes i august/september. HL forventer at give økonomisk tilskud til festen.


Der er oplevet lidt bekymring vedr. beslutningen om medlemskab ved ansættelses. Personaleforeningen oplyste at der er ikke vil blive påbegyndt opkrævning af kontingent før der sket en konkretisering af arrangementer.


Orienteringen fra personaleforeningen vil blive bragt på intranettet.


Ud over personaleforeningen arbejdes der i andet regi på deltagelse i "stafet for livet" i juni. Mere information følger på senere tidspunkt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

11. HMU's fastsættelse af arbejdsmiljømål (14.30-14.45)

Formandsskabet indstiller,

atHMU godkender arbejdsmiljømålene for 2022

Sagsfremstilling

På HMU's møde d. 19. november 2021 kom HMU sammen med arbejdsmijøorganisationen med input til hospitalets arbejdsmiljømål for 2022. Input er nu skrevet sammen til et udkast til arbejdsmiljømål for 2022.


Bilag med udkast til arbejdsmiljømål eftersendes.

Beslutning

Arbejdsmiljøkoordinator Louise Hede Jensen deltog på punktet.


Arbejdsmiljømålene blev gennemgået. HMU havde følgende bemærkninger:

  • I opsamlingen fra HMU-mødet 19 november blev stress nævnt flere gange. Dette fremgår ikke i de forslåede arbejdsmiljømål.
  • Udfordringer vedr. ergonomi er sat højt i arbejdsmiljømålene. Der udtryktes bekymring for om det er realistisk pt. at kunne løse disse udfordringer da, flere af dem vil kræve ombygninger og lignende.


Arbejdsmiljømålene blev vedtaget med forbehold for ovenstående.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

12. Eventuelt (14.45-14.50)

Formandsskabet indstiller,

ateventuelle punkter behandles

Beslutning

Besøg fra arbejdstilsynet:

Der afholdes møde med arbejdstilsynet d. 1 februar vedr. planlægning af besøg på hospitalet. Arbejdstilsynet udvælger hvilke afdelinger de vil besøge ud fra afdelingernes forholdsmæssige antal af arbejdsskader.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

13. Udvælgelse af væsentlige punkter til videreformidling til LMU (14.50-14.55)

Formandsskabet indstiller,

atHMU udvælger de væsentligste punkter fra mødet til videreformidling til LMU

Beslutning

Følgende punkter ønskes videreformidlet til LMU'erne:

  • Optimering af dialog og samarbejde mellem TR og ledelse
  • Tilfredshed med TULE-resultatet
  • Status på generalplanen
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

14. Punkter til kommende HMU (14.55-14.55)

Formandsskabet indstiller,

 at HMU kommer med forslag til fremtidige punkter til HMU

Beslutning

Følgende punkt dagsordenssættes til næste kommende HMU:

  • 360 graders plan


Herudover undersøges muligheden for oplæg vedr. bæredygtighed.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-22

15. Evaluering af mødet (14.55-15.00)

Formandsskabet indstiller,

atmødet evalueres

Beslutning

Mødet blev afviklet i god orden.

Tilbage til toppen