Organisering af MEDudvalg

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 4-6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en lederrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Abonnér

Ud over de ordinære planlagte møder i HMU kan der indkaldes til ekstraordinært HMU-møde, hvis eksempelvis væsentlige planer skal i høring i HMU, før den endelige beslutning træffes.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU - RRA
den 11. januar 2022 kl. 11:00
i Virtuelt

 


Sagnr.: 1-01-100-18-22

1. Orientering om vinterpakken

Formandsskabet indstiller,

atHMU tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund for vinterpakken:


Som et led i Folketingets behandling af Finansloven for 2022 er det aftalt, at der afsættes en vinterpakke på 1 mia. kr. til sygehusvæsenet. Midlerne skal bidrage til at:

  • Styrke aktiviteten
  • Understøtte aktiviteten
  • Fastholde sundhedspersonale


Region Midtjyllands andel er 216,1 mio. kr. Der er tale om en engangsbevilling.


Aftalen i Region Midtjylland:


I Region Midtjylland er der indgået en fælles og enslydende aftale med 24 organisationer. Aftalen udmøntes i:

  • en fastholdelsesbonus, til medarbejdere på afsnit med særlig høj vagtbelastning
  • en meraktivitetsbonus


Aftalen trådte i kraft mandag den 20. december 2021. Aftalen omfatter ikke ansatte i test- og vaccinationscentre, og omfatter heller ikke elever og studerende.


Økonomi:


Den politiske prioritering af de 216,1 mio. kr. er:

  • Fastholde sundhedspersonale (ca. 110-120 mio. kr.)
  • Fastholde – buffer til opretning af skævheder (op til 10 mio. kr.)
  • Styrke aktiviteten (ca. 86,1-106,1 mio. kr.)'


Nedenfor præsenteres de forskellige elementer.


Særligt om fastholdelsesbonus:


Principper

  • Fastholdelsesbonus til månedslønnede medarbejdere uden personaleansvar på afsnit med særlig høj vagtbelastning
  • Samme bonus til alle ansatte på de konkrete afsnit: 10.000 kr. (nutid).
    • Udbetales i engangstillæg i hhv. ultimo januar (4.000 kr.) og ultimo april (6.000 kr.) 2022

    • Afkortes i forhold til beskæftigelsesdecimalen i udbetalingsmåneden

    • Ikke pensionsgivende = ens beløb og flere personer kan få
    • Omfatter alle faggrupper ansat på afsnittet på udbetalingstidspunktet, dog undtaget ledere med personaleansvar


Definition ”særlig høj vagtbelastning”

  • Afsnit i Region Midtjylland hvor der i gennemsnit har præsteret over 40 timer på en måned i aften-/nat- og weekendvagter (aften betragtes fra kl. 17)
  • Databaseret model: Afsnit identificeres ud fra vagtdata
  • Data er trukket på oktober måned 2021


Særligt om bufferpuljen:

  • Midler til at rette op på åbenlyse uhensigtsmæssigheder og honorere udvalgte grupper af medarbejdere, hvis de reelt har haft særlig høj vagtbelastning, men falder uden for første datatræk
  • Eks. til udvalgte grupper af medarbejdere, hvis de reelt har haft særlig høj vagtbelastning, men ikke er ansat på et afsnit, der samlet lever op til kriterierne
  • I Randers har vi fået 103 personer med i denne gruppe


Særligt om aktivitetsbonus:


Principper

  • Ens aktivitetsbonus på 200 kr. pr. time ekstra (alt inklusiv) til alle medarbejdere, der leverer meraktivitet ud over fuldtid (overarbejde til udbetaling samt FEA-/Fleksibilitetsaftaler)
  • Alle faggrupper – uanset afsnit (men ikke test- og vaccinationscentre)
  • Træder i kraft: fra mandag den 20. december 2021 og til 31. marts 2022 (forlænges hvis ikke alle midlerne er brugt)
  • Omfanget af aktivitetsbonus opgøres i marts 2022


Detaljer i aftalen:


Fastholdelsesbonus

  • Beløbet bliver korrigeret ift. beskæftigelsesgrad
  • Beløbet er ikke pensionsgivende
  • Beløbet bliver udbetalt til ansatte på afsnit/personalegruppe der fremgår af positivlisten, og som er ansat hhv. i januar og april måned


Meraktivitetsbonus

  • Beløbet er ikke pensionsgivende
  • Beløbet samles op pr. ultimo marts og udbetales med aprillønnen
  • Ansatte, der er omfattet, men fratrådt i perioden får bonus som efterregulering


Der skal kodes, som man plejer begge ”bonus” bliver samlet op ”maskinelt” .

Beslutning

Der blev orienteret om indholdet af vinterpakken ved HR-chef Mette Hjorthøj Dehlendorff.


HMU havde følgende spørgsmål/kommentarer:


  • Hvorledes skal man lønmæssigt "kode" f.eks. aktivitetsbonus? Og hvornår kan deltidsansatte oppebære aktivitetsbonus?
    • Der trækkes på Kode 200 (overarbejde til udbetaling)
    • Deltidsansatte skal først præstere hvad der svarer til normal tid før de kan oppebære aktivitetsbonus.
    • Det blev påpeget at det kan blive udfordrende for afdelingssygeplejersker, at manøvrere i "kodning" og at der derfor kan være behov for ekstra vejledning. Fra ledelsesmæssig side er man bevidst om at der ligger en udfordring, som man vil forsøge løst på en god og ordentlig måde.


  • Hvem falder uden for aftalen? Er der grupper der kan påtænkes at blive frustrerede over ikke at få del i aftalen?
    • Nogle grupper/afdelingerne vil ligge på vippen jf. vagtbelastning. Dette kan også være påvirket af, om en given gruppe, er registret sammen med andre faggrupper med højere eller lavere vagtbelastning. Herved kan den gennemsnitlige belastning blive påvirket. Vinterpakken er lavet efter en bred model. Det har ikke været muligt at lave en individuel vurdering på alle ansatte.


  • Hvordan tæller rådighedsvagter med i modellen for vagtbelastning?
    • Rådighedsvagter tæller med fsva de effektive timer.


  • Udløber ordningen når der ikke er flere penge eller er det tidsdefineret hvornår den udløber? Nogle afdelinger kan stå i en situation hvor de ikke er "klar" til at få udmøntet midler pt., men kan være det på et senere tidspunkt.
    • Vinterpakken udløber som udgangspunkt når de 216,01 mio. er opbrugt. Det er derfor ""først til mølle".


  • Ledende personale er ikke tænkt ind i pakken, men hvilke overvejelser er der gjort jf. afdelingssygeplejersker?
    • De udfordringer afdelingssygeplejersker har, håndteres inden for ledelsessystemet.
Tilbage til toppen