Organisering af MEDudvalg

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 4-6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en lederrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Abonnér

Ud over de ordinære planlagte møder i HMU kan der indkaldes til ekstraordinært HMU-møde, hvis eksempelvis væsentlige planer skal i høring i HMU, før den endelige beslutning træffes.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU - RRA
den 8. januar 2021 kl. 14:00
i Virtuelt

 


Sagnr.: 1-01-100-12-21

1. Godkendelse af dagsorden

Formandsskabet indstiller,

at HMU godkender dagsordenen.

Sagsfremstilling

Dette ekstraordinære møde har til formål at informere HMU om den nuværende covid-status. Mødet vil hovedsageligt være et informationsmøde, men der vil også blive mulighed for at medlemmerne kan stille spørgsmål.

Beslutning

Formandsskabet har taget initiativ til dagens møde, da covid-opgaverne lige nu er mange og fylder meget. HMU holdes orienteret, med sigte på vidensdeling ud i organisationen.


HMU godkender dagsordenen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-12-21

2. Covid-status

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orienteringerne til efterretning.
at HMU drøfter eventuelle spørgsmål.

Sagsfremstilling

Orienteringerne og de eventuelle drøftelser vil tage udgangspunkt i nedenstående overskrifter.


  • Covid-status

- Indlæggelsestal

- Beredskabsarbejdet

- Status gennem jul, nytår og januar


  • Vaccinationer

- Status på vaccinationsarbejdet på RH Randers

- Medarbejdervaccinationer


  • Test

Beslutning

Indlæggelsestal og beredskab v. Lone Winther og Marianne Jensen

Vi har haft tiltagende flere covid-patienter fra december og frem til nu. Det har kortvarigt været nødvendigt at graduere til fase 6. Der er sidenhen lavet en god aftale på tværs af regionen omkring fordeling af patienter. Der har været nogle udfordringer henover julen, som der er kommet styr på nu. Målet er at hospitalerne følges ad i faser og max varierer med et beredskabsniveau.


Beredskabsaftalen har vist sig at fungerer godt. Det fungerer med udlånt personale på tværs af afdelingerne, og de pågældende personaler har fået en god intro og er trygge ved deres opgaver.


Der er arbejdet med at flytte medicinske patienter ud i afdelingerne, for at udtynde antallet af patienter på de medicinske afsnit. Der har i dette arbejde været en opmærksomhed på, at afdelinger skal modtage patienter, som de er trygge ved at have ansvar for.


Vi håber på, at det hele ser lidt bedre ud i de kommende uger, men frygter en forværring ind i februar måned, når den britiske mutation bliver mere udbredt i samfundet. Vi må vente og se.


Vaccinationer v/Jonas Dahl og Nina Søndergaard


På RH Randers begyndte vi at vaccinere d. 27. december. Vi har pr. dags dato vaccineret ca. 500 medarbejdere svarende til omkring 25%. Rækkefølgen for vacciner er besluttet nationalt, dvs. at medarbejdere fra aktuafdelingen, medicinskafdeling, intensivafdelingen og de som behandler akutte børn står først i køen.

De første personalekategorier som er prioriteret er sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og læger, derefter kommer serviceassistenter og terapeuter. Prioriteringen er lavet med baggrund i, at de som har tæt patientkontakt skal vaccineres først.


Hvis der er vacciner i overskud, tilbydes vaccinerne i prioriteret rækkefølge. For nu vil vaccinerne derfor blive tilbudt til de medarbejdere som er på arbejde fra de fire nævnte afdelinger. Det har været muligt at trække flere vacciner pr. glas end vi regnede med og fokus er på at al vaccine skal bruges.


De, der er blevet vaccineret, skal have 2. vaccine efter 21-28 dage. Det betyder, at der bliver reserveret vacciner til de medarbejdere som skal have deres 2. stik. Ledelsen gør et stort arbejde for at få flere medarbejdervacciner end vi har nu, men prioriteringen mellem antal borger- og medarbejdervacciner er bestemt fra nationalt hold.


Næste leverance af vacciner får vi onsdag i næste uge, hvilket betyder, at der vaccineres onsdag eftermiddag, torsdag og fredag.


I uge 3 får vi først vacciner torsdag, hvilket kan betyde, at vi får udfordringer med bruge vaccinerne inden weekenden. Der er videregivet ønske om, at vi kan få vaccinerne tidligere på ugen.


Når der åbnes op for generel medarbejdervaccination, vil der blive mulighed for at den enkelte medarbejder selv kan booke tid.


Medarbejdersiden spørger ind til, om jordemodrene ikke skal medtænkes, da de også har tæt patientkontakt. De er tilsyneladende blevet vaccineret på flere andre hospitaler.


Afdelingsledelserne inddrages i at vurdere, hvordan rækkefølgen af vacciner bør være.


Der huserer et rygte om, at ledelserne er blevet vaccineret. Det er ikke tilfældet. Der appelleres til at HMU hjælper med at aflive dette rygte.


Test

Der er lige nu ledige tider generelt. Situationen er en helt anden end i december.

Der er fortsat mulighed for medarbejdertest i læringscentret.


Der er etableret testcentre i Randers ved Bauhaus, i en gammel Nettobutik i Grenaa og ved lufthavnen i Tirstrup. Herudover er der podebiler i Hadsten og I Hammel.


Vi har lige nu 15 dagelige poct. test. Ønsket er at vi får flere, men det er lige nu ikke muligt. Vi kan kun bruge testmetoder som er godtkendt af Region Midt.


Værnemidler

Der er fundet en masketype, som havde fejl. Den er bl.a. blevet brugt på AUH. Masken har ikke været i brug i Randers og er desuden tilbagekaldt i hele Regionen.


Værnemiddelsituationen ser fornuftig ud. Der er basisværnemidler er tilgængelige.


Medarbejdersiden fremstiller et ønske om, at ansatte der går med værnemidler, kan gå før, så de kan komme i bad i arbejdstiden. Ledelsen vender tilbage med et svar, når det er afklaret.



Eventuelt:


Afstandskrav

Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til hospitalerne er ikke ændrede, når det gælder afstandskrav og forsamlingsforbud. Nedenstående er et udsnit af den reviderede retningslinje på området (kommet til efter mødet):


Afstand, korrekt håndhygiejne samt rengøring af kontaktpunkter er fortsat de vigtigste tiltag.


Forsamlingsforbuddet (5 personer) gælder ikke på arbejdspladser, men vi skal følge den regionale retningslinje (Generelle infektionshygiejniske forholdsregler - Værnemidler, regional instruks) og holde to meters afstand mellem patienter, og tilstræbe at personale i arbejdssituationer holder en afstand på mindst en meter.


Vi skal alle sammen fortsat passe godt på os selv og hinanden.


Ros til alle

Hospitalsledelsen roser endnu engang alle ansatte for deres store indsats. Det er godt at se, at vi fortsat hjælper hinanden med nye opgaver og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Det er noget man som hospitalsledelse er meget stolt af.


Udfordringen med lægebemandinger er gået iorden via. det gode samarbejde på tværs. Det er rigtig positivt.


Pårørende

Reglerne er lige nu, at der kun må komme en pårørende pr. patient. Medarbejdersiden fortæller, at man oplever at møde mange pårørende på gange og i venteværelser. Det virker utrygt, da det udgør en større smitterisiko.


Kommunikationsenheden vil blive bedt om at se nærmere på øget information. Det foreslås, at der lægges vægt på, at pårørende og skal holde afstand.


Information om adfærd på hospitalet

Vi skal hjælpe hinanden med at sikre, at alle har den rette adfærd og følger retningslinjerne



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-12-21

3. Tak for idag og evaluering af mødet

Formandsskabet indstiller,

at mødet evalueres.

Sagsfremstilling

Referat fra mødet vil blive videreformidlet til LMU-formandsskaberne med henblik på videreformidling.

Beslutning

Tak for idag. Mødet forløb godt. Der vil blive afholdt flere ekstraordinære HMU-møder efter behov.

Tilbage til toppen