Organisering af MEDudvalg

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 4-6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en lederrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Abonnér

Ud over de ordinære planlagte møder i HMU kan der indkaldes til ekstraordinært HMU-møde, hvis eksempelvis væsentlige planer skal i høring i HMU, før den endelige beslutning træffes.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU - RRA
den 10. december 2020 kl. 10:30
i Mødelokale 10

 


Sagnr.: 1-01-100-18-20

1. Godkendelse af dagsorden og referat, tilføjelser til eventuelt (12.25-12.35)

Formandsskabet indstiller,

at HMU godkender dagsordenen.
at HMU godkender referatet fra HMU-møde d. 30. oktober.
at HMU kommer med eventuelle punkter til dagsordenspunktet 'eventuelt'.

Beslutning

Udsat arbejdsmiljødrøftelse

HMU godkender beslutningen om, at udsætte arbejdsmiljødrøftelsen. Medarbejdersiden gør dog opmærksom på, at arbejdsmiljødrøftelsen bør afholdes hurtigst muligt, da et fokus på arbejdsmiljøet er ekstra vigtigt lige nu.

Ledersiden bakker op om, at arbejdsmiljøet har meget høj prioritet lige nu. Personalet er presset og det er vigtigt, at vi tager hånd om det på bedst mulig vis. Medarbejdersidens input tages til efterretning.


Der er enighed om, at man gerne vil prøve konceptet med en fælles arbejdsmiljødøftelse mellem Arbejdsmiljøorganisationen og HMU af.


Virtuelt møde

Dagens møde er ændret til et virtuelt møde i sidste øjeblik. Det blev vurderet, at det ikke var klogt at samles så mange under de nuværende omstændigheder. Alle er enige om, at HMU-møder er bedst, når vi kan mødes fysisk, men lige nu må vi finde de bedste løsninger under de nuværende omstændigheder. Jonas tilbyder at komme på besøg i Kontaktudvalget til en snak - det aftales nærmere, ved behov.


Der er travlt og der er ved at blive igangsat flere nye tiltag på huset. Der vil derfor være flere HMU medlemmer, der logger på og af under mødet.


Dagsorden og referat godkendes, Jonas indmelder et enkelt punkt til eventuelt.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

2. Covid 19 - status (10.35-11.00)

Formandsskabet indstiller,

at HMU orienteres om status på Covid-19 situationen.

Sagsfremstilling

Jonas Dahl og Marianne Jensen vil orienterer om seneste nyt ift. coronasituationen. Herunder nedenstående punkter:


  • Vinterbemanding.



  • Mundbind

Der arbejdes på at forbedre betingelserne omkring brug af mundbind. Det anerkendes, at mange oplever gener ved brug af mundbind. Indkøb, hygiejene- og arbejdsmiljø er inde over sagen.


Det er ikke muligt at ændre retningslinjerne for, hvornår man skal bruge ansigtsværnemidler. Der anbefales derfor, at arbejdet tilrettelægges således, at der er tilstrækkelige pauser fra brug af mundbind/masker og at der desuden findes lokale løsninger for de medarbejdere der oplever gener.

Beslutning

Jonas indleder med at fortælle, at dagsordenspunktet bliver prioriteret højt på dette møde. Punktet vil bl.a. indbefatte en snak om arbejdsmiljø, da det fylder rigtig meget for alle lige nu. Der afsættes derfor den nødvendige tid til dette punkt.


Overordnet om den nuværende situation:


Jonas Dahl og Marianne orienterer:


På grund af det stigende smittetryk har hospitalsledelsen og COVID-19-gruppen mandag 7. november besluttet at aktivere COVID-19-beredskabet fra og med fredag 11. december for at være forberedt på indtag af flere patienter med COVID-19 og med mistanke om COVID-19.


Det betyder fra og med fredag 11. december følgende:

  • Medicinsk Afdeling åbner fire COVID-19 senge på MSB (fredag)
  • COVID-19-personaleberedskabet aktiveres med
  • Syv sygeplejersker hjælper til på MSB


  • En sygeplejerske hjælper til i Akutafdelingen


  • Fire operationslejre på store OP nedlukkes i uge 51


Det frigiver tid hos det personale, som er i COVID-19-beredskabet

(2 OP sygeplejersker og en anæstesisygeplejerske), som går på MSB og i
Akutafdelingen

  • Udvalgte (unge) kirurgiske patienter kan gå på Børn og Unge, således at Mave Tarm kirurgisk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit kan hjælpe med medicinske lånepatienter.

  • Afdelinger med lånepatienter går stuegang på egne specialepatienter


  • Serviceafdelingen opjusterer bemanding til rengøring af isolationsstuer i Akutafdelingen og på MSB


Sundhedsstyrelsen har udmeldt, at alle hospitaler skal beregne med en fordobling af covid-patienter i den kommende tid.

Indtil nu har vi været meget heldige på RH Randers og vi har ikke fået så mange covid-patienter fra vores optageområde, som de andre hospitaler i Region Midt. Det har bl.a. givet mulighed for, at vi har kunne hjælpe nogle af de andre hospitalsenheder. På baggrund af Sundhedsstyrelsens udmeldinger, forventer vi dog, at der kommer flere covid-patienter i den kommende tid. Smittetrykket i Randers Kommune stiger lige nu.


Der kommer muligvis flere restriktioner i den kommende tid. Der er indført flere nye tiltag i Randers kommune. Der er en latenstid fra hvornår smittetallet begynder at stige og til hvornår vi ser patienterne på hospitalet.


Hele ledelseskredsen anerkender at vi befinder os i en rigtig svær situation lige nu. Mange har været under et stort pres i lang tid og der er skabt en vis utryghed blandt meget personale. Tillagt det arbejdsmæssige kigger alle ind i en uvis periode med en anerledes højtid. Det er klart at også dette skaber frustationer blandt personalet. Det er ikke rart, at vi evt. får brug for flere medarbejder henover julen - og endnu mindre rart, at vi endnu ikke kan udmelde hvad der er brug for.


Generelt er der en stor anerkendelse af vores arbejde også fra samfundet. Stats- og Sundhedsministeren har netop udsendt en mail om, at de vil arrangere en måde at takke sundhedspersonalet på landets sygehuse i næste uge.


På landsplan er der fokus på at patienterne er ulige fordelt på hospitalsenhederne og i hele landet. På RH Randers har vi aktiveret beredskabet, men der er endnu ikke patienter i vores medicinske covid-senge. Vi ved ikke hvad tiden vil vise, men lige nu har vi ikke ret mange covid-patienter. Det understeges at der er en stor respekt for, at der er mange ekstraopgaver alligevel.


Vi bestræber os på at være foran og der er derfor lagt en plan med flere trin, der kan skalleres på end det var tilfældet i foråret. Vi har lært af situationen i foråret og det gør det muligt at planlægge mere nu.
Der igangsættes beredskab efter hvilke patienter vi får ind, vi har derfor åbnet flere senge på Medicinsk afdeling, for at give mere kapacitet i Akutafdelingen hvor coronapatienterne først kommer ind. Herudover arbejder vi på at lukke ned for nogle elektive patienter. Det understreges, at de nuværende tiltag kun er en del af plan A, men at vi løbende kan justerere. Ledelsen vil inddrage tillidsrepræsentanterne undervejs.


Spørgsmål:

Medarbejdersiden er glade for, at der er tænkt længere end i foråret og at vi har lært fra første bølge. Det er oplevet, at Koncern Ledelsen har sagt, at Region Midt kun har haft tre opsigelser pga. covid. Det stemmer ifølge trivselsagenterne ikke overens med virkeligheden. Der er en bekymring for, at der fremadrettet kommer flere opsigelser, da personalet er presset. Kontaktudvalget vil hjælpe med at sprede gode tanker og positive budskaber til medarbejderne.

Ledersiden svarer, at man ikke helt kan redegøre for hvad Koncernledelsen har sagt. Der er en stor anerkendelse af, at situationen er svær for alle og at det har medført sygemeldinger hos flere.


Eva Hansen fortæller, at Personaletaskforcegruppen er ved at se på bemanding af pandemiafsnittet. Gruppen arbejder bl.a. med at sikre et godt arbejdsmiljø for dem der skal arbejde i afsnittet. Der er medregnet erfaringer fra foråret og der arbejdes på at udtrætte personalet mindst muligt.

Erfaringer fra første bølge viser, at det er vigtigt at både de afdelinger der modtager udlånt personale og det udlånte personale forbedredes på opgaven. Eksempelvis har det været gavnligt for udlånt personale, at have en fast kontaktperson på den afdeling de kommer til.

Lige nu er der for få, som har meldt sig til beredskabet, formodentlig fordi medarbejderne er usikre på, hvilke opgaver de kan blive tildelt gennem beredskabet. Alle funktionsledere er bedt om at tage en snak med medarbejderne om, hvilke arbejdsopgaver de ville synes det ville være ok at varetage. Det er en fordel med nogenlunde klare opgaver allerede nu, så der er mere ro hos medarbejderne.


Ledersiden fortæller, at det er svært at kommunikere ud til alle og inddrage alles aspekter. Der opfordres til, at medarbejdersiden eller LMU gør opmærksom på, hvis der opleves manglende information. Alle er velkomne til at tage fat i ledelsen, hvis man har input, så vi sammen kan skabe et større overblik. Lige nu vurderes det, at informationer er nøglen til at tackle situationen bedst muligt.


Medarbejdersiden efterspørger en direkte linje til Hospitalsledelsen.

Hospitalsledelsen fortæller, at man vil se på at etablere en åben brevkasse, hvor der kan indsendes spørgsmål til hospitalsledelsen. Der gøres dog opmærksom på, at retningslinjer mv. kan ændre sig fra dag til dag og at svar på spørgsmål derfor kan gøre det samme.


Test:

I Testcenter Randers er man vil at omlægge kørende spor til gående spor. Det skyldes, at medarbejderne fryser især deres hænder, når de står i de kolde telte og hele tiden skal spritte deres hænder af.


Der er ved at blive etableret nye teststationer i Grenaa og ved lufthavnen i Tirstrup. Den nuværende teststation i Grenaa Sundhedshus skal omlægges pga. pladsproblemer.


Etableringen af teststationerne har været og er et stort arbejde. Der er mange mennesker inde over.


Der er ansat 50-60 testpersonale med mange forskellige faglige baggrunde. Der er stor udskiftning i testpersonale, men der er også stabilt personale som har været med helt fra start. Der har fra start været et stort fokus på testpersonalets arbejdsmiljø. Indtil nu har medarbejderne været tilknyttet organiseringen i Patologi, men nu vil der blive valgt Tillidsrepræsentant og Arbejdsmiljørepræsentant som udelukkende tilhører teststationerne.


Vi har fire testbilser, som har kørt til de steder i landet, hvor der har været det største behov for test. Vi hjælper på den måde hinanden på tværs af landsdele og regioner.


Jonas orienterer om, at der igangsættes en ny runde med antistoftest til personalet i januar. Det bliver ligesom sidst og alle bliver informeret.


Det anerkendes at arbejdet med og på teststationerne er ressourcekrævende. Det har været en stor opgave at bygge det hele op på meget kort tid.


Vaccinationer:

Nina Søndergaard orienterer.


Nina og ledende overlæge Bent Windelborg Nielsen har fået et opgave at være ledelsesansvarlige for vaccinationsindsatsen. Bent vil organisere vacciner af personale, mens Nina vil stå for organiseringen af vacciner til borgere. Herudover vil præhospitalet blive involveret.


Der er endnu ikke så meget at fortælle. Man regner med at de første vaccinationer kommer sidst i december og at man kan gå igang med at vaccinere i januar.


Regeringen har besluttet at første runde af vacciner er tilegnet risikogrupperne/de sårbare.


Der kommer to typer af vacciner. Den ene kræver en injektion og den anden to to injektioner.


Der er endnu ikke afgjort hvor vaccinationscentret skal ligge. Vi ser ind i en stor opgave ift. organisering af personale. Vi håber at der bliver lidt mere ro på vaccinationsarbejdet end der har været med testindsatsen. Man arbejder på at der skabe en organisering, hvor der kan skalleres op og ned efter behov.


Der spørges ind til, om man har overvejet en "vaccinationsrobot", som kan hjælpe med dokumentation.

Nina fortæller at der overvejes mange ting og at dét er en af dem. På nuværende tidspunkt er den roborteknologi der er udviklet dog ustabil. Der arbejdes på en god løsning.


Mette Dehlendorff supplerer med, at der bliver etableret en jobbank (ligesom i foråret), hvor man kan byde sin hjælp til.


Mundbind:

Nanna Kirk orienterer.


Der er et stort arbejde igang ift. værnemidler. Især er der fokus på mundbind, da der desværre er mange som oplever gener ved brug øget brug af mundbind. Emnet fylder meget for medarbejderne. Der er nedsat en regional arbejdsgruppe på tværs af Koncern HR fysisk arbejdsmiljø, Koncern HR kvalitet (inklusiv hygiejne), Indkøb og medicoteknik og repræsentanter fra hospitalsenhedernes arbejdsmiljøkoordinatorer. Nanna er med i arbejdsgruppen og fortæller kort om gruppens arbejde:


Gruppen har tre overordnede fokusområder:

  1. Klageveje i forbindelse med gener
  2. Kvalitetssikring af mundbind - herunder test for kemikalier i mundbindene.
  3. Kommunikation om ovenstående


1. Der er etableret en regional klagevej, hvor det er muligt at få råd og vejledning ift. brug af mundbind, hvis der opleves gener. Klagerne skal

indsendes til funktionspostkassen: covid-19.region@rm.dk . Der opfordres altid til at medarbejdere der oplever gener ved brug af værnemidler

kontakter deres arbejdsmiljøgruppe. Arbejdsmiljøgruppen kan i så fald hjælpe med at indsende en mail til funktionspostkassen, hvis det vurderes at

være den rigtige klagevej.


2. Efter myndighederne har udsendt påbud om øget brug af mundbind, har flere ansatte oplevet forskelligartede gener. Generne har bl.a. været: Hovedpine, irriteret hud og tørre slimhinder. Desuden har flere ytret bekymring for, om mundbindene indeholder kemikalier, bakterier eller andre usunde ting. Både gener og bekymringer tages meget alvorligt både lokalt og regionalt.


Der er inddraget flere specialister i arbejdet bl.a. læger fra Arbejdsmedicinsk Klinik. De fortæller at størstedelen af generne skyldes enten friktion mellem mundbind og hud eller hudens øgede eksponeringstid af fugt, som naturligt dannes under masken. Kun meget få oplever direkte hudallergiske reaktioner, de fleste som oplever irritation af huden har i forvejen problemer med huden/en hud som nemt bliver irriteret. HMU opfordres til at hjælpe med at udbrede dette budskab, så vi sammen kan aflive utrygheden på afdelingerne.

I foråret blev der indkøbt mundbind fra mange leverandører og udenom de normale udbud. Alle mundbind er testet for filtreringsgrad (skal være mindst svarende til type II mundbind) og man vil igangsætte kemitest af mundbindene. Det er endnu ikke besluttet, hvordan disse test konkret skal foregå.


3. Arbejdsgruppen har stort fokus på kommunikation om: 1: klageveje, 2: gode forebyggende råd, 3: generel information om værnemidler (herunder kvalitetssikring af mundbind).


Læs mere om gruppens arbejde i intra nyhed her:

http://www.randers.intranet.rm.dk/om-hospitalet/nyheder/2020/december-2020/arbejdsgruppe-ser-pa-gener-ved-brug-af-mundbind-og-masker/


Hold øje med artikel i midtnyt i uge 51.


Der er udviklet en plakat, som skal guide ift. hvilke værnemidler man skal bruge hvornår. Plakaten kan findes via følgende link under bjælken "værnemidler" http://www.randers.intranet.rm.dk/om-hospitalet/coronaviruscovid-19/infektionshygiejne-varnemidler-mm/ . Læs desuden mere i e-dok vejledningen: COVID-19. Brug af ansigtsværnemidler ved færden på hospitaler og nogle sociale tilbud, hvor der kan holdes 2 meters afstand til patienten, regional retningslinje.


Der arbejdes på en plakat med gode råd til at forebygge gener ved brug af ansigtsværnemidler. Vi håber at plakaten er færdig inden jul. Arbejdsmiljøorganisationen vil få besked, når den er klar.


Arbejdsmiljøorganisationen vil i uge 51 få tilsendt et nyhedsbrev omkring ovenstående, hvor de bl.a. vil blive bedt om at printe plakaterne ud i A3 format og hænge dem op i afdelingerne. HMU-medlemmerne opfordres til at hjælpe arbejdsmiljøgrupperne med dette.


Alle har desuden mulighed for at følge løbende med gennem:



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

3. Nyt fra Kontaktudvalget (11.00-11.15)

Formandsskabet indstiller,

at indkomne punkter fra Kontaktudvalget gennemgåes.

Sagsfremstilling

Værnemidler

Adskillige ansatte oplever gener ved det øgede brug af værnemidler. Især volder mundbind problemer.


Aflåste cykelskurer

Der ønskes en orientering om status på etablering af flere aflåste cykelskure. Svend Østerskov Christiansen vil orientere.


Arbejdsmiljø/arbejdspres i vintermånederne

Kontaktudvalget er bekymret for, at mange ansatte gennem den seneste tid, har arbejdet ekstra hårdt. Det tærrer på de ansatte og nu er konsekvenserne ved at indtræffe.


Omorganiseringen af medicinsk afdeling har medført et ekstra pres på medarbejderene og det har bl.a. resulteret i en del opsigelser.

Beslutning

Værnemidler:

Emnet om mundbind er håndteret i dagsordenspunkt 2.


Medarbejdersiden fortæller, at afdelinger tolker forskelligt på, hvornår der skal bruges mundbind. Det virker forvirrende og opleves udfordrende for personalet. Der efterlyses en klar udmelding på, hvornår der skal bruge mundbind.


Jonas svarer, at retningslinjerne er klare og at alle skal indordne sig efter dem. Der er ikke lagt op til, at der kan tolkes eller undlades at følge retningslinjerne nogen steder.


Reglerne er kommunikeret ud gennem flere kanaler, og det forventes at de bliver fulgt af alle. Udsnit fra nyhed på intra d. 29. oktober, hvor påbuddet trådte i kraft:


Medarbejdere, patienter, besøgende og borgere på regionens hospitaler, testfaciliteter og nogle sociale tilbud skal, med få undtagelser, bære mundbind indendørs.


Fra i dag, torsdag den 29. oktober, træder en ny bekendtgørelse om krav om mundbind i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet i kraft.


På Region Midtjyllands hospitaler, herunder testcentre og mobile testenheder, betyder det, at patienter, besøgende og medarbejdere skal bruge mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, hvortil offentligheden har adgang.


Ingen mundbind, hvor der ikke er offentlig adgang

Det betyder, at medarbejdere (og patienter og besøgende) skal bære mundbind indendørs på hele hospitalet, undtaget i lokaler hvor kun medarbejdere har adgang.


Medarbejdere kan altså kun tage mundbindet af eller undlade at bære mundbind, når de opholder sig i lokaler, hvortil der ikke er offentlig adgang. Det kan fx. være en personalestue, en teknisk afdeling eller en administration.


Det præciseres, at der altid skal holdes mindst en meters afstand til kolleger. I tilfælde hvor dette ikke er muligt, skal man bære mundbind. Arbejdsmiljøorganisationen er desuden blevet bedt om at angive hvor mange personer der må være i alle rum. I afdelinger og rum hvor der ikke er offenlig adgang, skal man være opmærksom på ikke at etablere nære kontakter ved at være tæt på hinanden i mere end 15 min. ad gangen.


I rum hvor der normalt opholder sig mange på samme tid såsom personalestuer, opfordres der til, at man opdeler sig så max antal personer i rummet ikke overskrides.


Ved tvivl om hvilket værnemiddel man bør have på, henvises der igen til e-dok vejledningen "COVID-19. Brug af ansigtsværnemidler ved færden på hospitaler og nogle sociale tilbud, hvor der kan holdes 2 meters afstand til patienten, regional retningslinje".


Vi skal alle sammen passe på hinanden og tænke os om. Der skal ikke meget til, før vi risikerer at smitte hinanden.



Aflåst cykelskure

Svend fortæller, at der endnu ikke har været ressourcer til at kigge på mulighederne, men det vil blive undersøgt ligeså snart der er ledige ressourcer til det.


Arbejdspres/arbejdsmiljø i vintermånederne

Medarbejdersiden godkender, at punktet er blevet drøftet under pkt. 2.


Ledersiden anerkender endnu engang at der har været et stort arbejdspres i efterhånden mange måneder. Jonas tilbyder at komme forbi kontaktudvalget til en snak, hvis der er brug for det.



Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

4. Pause (11.15-11.25)

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

5. Bæredygtighed: styregruppe på RH Randers (11.25-11.50)

Formandsskabet indstiller,

at HMU drøfter organiseringen af bæredygtighedsarbejdet på RH Randers.

Sagsfremstilling

På alle regionens hospitaler arbejder man lige nu på, at nedsætte styregrupper som skal drive bæredygtighedsarbejdet lokalt på enhederne.


Hospitalets bæredygtighedskoordinator Lærke Dahl Klausen og projektleder for Bæredygtige Hospitaler Maria Gaden vil fortælle om de foreløbige tanker, med henblik på at HMU kan komme med input til organiseringen af arbejdet på RH Randers.

Beslutning

Slides fra præsentationen er vedlagt som bilag.


Kommentarer fra HMU:


Medarbejdersiden er begejstret for den plan der er blevet præsenteret. Der mindes om, at der allerede findes mange ildsjæle på hospitalet, som det ville være oplagt at inddrage i arbejdet. Det er vigtigt med medarbejderrepræsentanter i netværket, så der kan skabes ejerskab og indflydelse fra medarbejderne.


Maria Gaden svarer, at det netop er ideen med organet. Ildsjælene skal hjælpe med at bære tiltagene videre til et implementeringsniveau. Styregruppen skal efter planen ikke mødes så ofte, så det er netværket der skal sørge for at tiltagene kommer ud og leve på afdelingerne. Ildsjælene vil få en kontaktperson-kasket på, så alle ved hvem deres kontaktperson ind i netværket er. Lærke Klausen tilføjer, at der vil blive udarbejdet en funktionsbeskrivelse for deltagere i netværket.


Medarbejdersiden opfordrer til, at man er opmærksom på at der er en sammenhæng mellem styregruppens og netværkets arbejde. Det kunne være en ide med deltagere der er med i begge dele.

Ideen tages til efterretning.


HMU er enige om, at man bliver stolt af at arbejde på et sygehus, hvor bæredygtighedsarbejdet bliver taget alvorligt. I en tid hvor overskriften på næsten alt er corona, er det vigtigt at også fokuseres på de positive ting.


Maria Gaden præsenterer Center for bæredygtige hospitaler:


Regionsåret har vedtaget, at der skal etableres et Center for Bæredygtige Hospitaler. Centret er regionalt men vil få lokation i Randers, da vi er langt fremme ift. mange bæredygtighedstiltag. Vi er naturligvis glade for, at RH Randers' store indsats anerkedes og vi har endnu større ambitioner for fremtiden. Allerede nu er der interesse for, at centret kan blive et nationalt foretagende på sigt.


Der er endnu mange ting som ikke er på plads. Vi ved dog, at Centrets bæredygtighedsfokus bliver på cirkulær økonomi, og derfor med udgangspunkt i de mere kliniknære tiltag. Der er andre enheder i regionen, som fortsat vil kigge på andre elementer af bæredygtighedsarbejdet.


Jonas fortæller at der allerede er stor interesse i centrets arbejde. Bl.a. finder Region Hovedstaden takterne i det nuværende projekt 'Bæredygtige hospitaler' meget spændende og der er stor begejstring for de resultater der allerede foreligger.


Der vil løbende blive orienteret om det videre arbejde i hele organisationen.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

6. Nyt fra RMU (11.50-12.00)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager eventuelle orienteringer fra RMU til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har ikke været afholdt ordinært RMU-møde siden d. 19 september. Orienteringer fra dette mødet, blev givet på seneste HMU-møde d. 30. oktober.


Der blev d. 2. december afholdt ekstraordinært møde med deltagelse fra de faglige organisationer. Overskriften for mødet var covid-situationen.


RH Randers' medlemmer i RMU vil orienteret om nyt fra RMU.


Orientering om ny retningslinje vedrørende patienters fravalg af bestemte sundhedspersoner gennemgåes ved næste dagsordenspunkt.

Beslutning

Heidi fortæller, at RMU mødet d. 2. december er udskudt til d. 18. december. Der er derfor ikke noget nyt at fortælle.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

7. Retningslinje vedrørende patienters fravalg af behandling fra bestemte sundhedspersoner, skriftlig orientering (12.00-12.05)

Formandsskabet indstiller,

at HMU tager orienteringerne til efterretning

Sagsfremstilling

RMU har diskuteret og bidraget til udarbejdelsen af en ny retningslinje vedr. patienters fravalg af bestemte sundhedspersoner. Retningslinjen kan findes via. følgende link:

http://e-dok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://e-dok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=XC31A1A308F2386A9C12585F50025E96C&level=FHR&dbpath=/edok/editor/RM.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g


Udsnit fra retningslinjen:


En patient har som hovedregel ikke ret til selv at vælge, hvilken sundhedsperson blandt afdelingens personale, der skal behandle vedkommende.

Det er hospitalets og sundhedspersonens ansvar at sikre patienterne en kvalificeret behandling, hvilket også omhandler god kommunikation med patienten.


Hvis patienten ikke er akut syg - der tages hensyn til rimeligt begrundede ønsker

Hospitalet må i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen på afdelingen tage behørigt hensyn til rimeligt begrundede ønsker hos enkelte patienter om ikke at blive behandlet af en nærmere bestemt sundhedsperson.

Et rimeligt begrundet ønske kan for eksempel være, at patienten ikke ønsker at blive behandlet af en sundhedsperson, som patienten er i familie med, eller af en sundhedsperson, som har fejlbehandlet patienten tidligere.

Hvis der ikke kan tilbydes behandling ved en anden sundhedsperson, må patienten informeres om sin mulighed for at benytte det frie sygehusvalg og i givet fald tilbydes viderevisitering til et andet hospital efter patientens valg.


I tilfælde, hvor patientens ønske om ikke at blive behandlet af en bestemt sundhedsperson ikke er rimeligt begrundet, afvises patienten. Afdelingen skal således ikke ændre i arbejdstilrettelæggelsen for at blive i stand til at tilbyde patienten behandling ved anden sundhedsperson.

Hvis en patient, der ikke er akut syg, ikke ønsker at blive behandlet af en sundhedsperson, der eksempelvis har et bestemt køn, har synlige tatoveringer eller bærer et religiøst tørklæde, er der ikke tale om et rimeligt begrundet ønske.

Patienten tilbydes viderevisitering til et andet hospital efter reglerne om frit sygehusvalg.


Hvis patienten er akut syg – der tilbydes behandling ved en anden sundhedsperson

Er patienten akut syg, og der kræves øjeblikkelig behandling, er hospitalet forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson også i det tilfælde, hvor patientens ønske ikke er rimeligt begrundet.


Er det ikke muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sit ønske, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet hospital efter reglerne om frit sygehusvalg og informeres om de eventuelle risici, dette kan indebære.


Beslutning

HMU tilkendegiver at de er glade for at emnet er taget op i RMU og at der er udarbejdet en retningslinje. Det vil fremover gøre det nemmere, at håndtere situationer, hvor patienter vil fravælge behandling af specifikt personale.


Orienteringen tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

8. Status økonomi, skriftlig (12.00-12.05)

Formandsskabet indstiller,

at HMU orienteres om status på økonomi 2020.

Sagsfremstilling

Status økonomi efter oktober


Ved den seneste økonomistatus efter oktober 2020 forventer RH Randers et regnskabsresultat på -6,3 mio. kr.


I forhold til det budgetlagte forventer afdelingerne samlet at komme ud af året med et regnskabsresultat på +3,7 mio. kr.

I tabellen nedenfor ses forventet regnskabsresultat i de enkelte afdelinger efter oktober 2020.


Tabel 1: Status driftsøkonomi, afdelingerne oktober 2020


Beslutning

Orienteringen tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

9. Orienteringer, skriftlig (12.00-12.05)

Formandsskabet indstiller,

at orienteringerne tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Kompetencemodel:

Status på arbejdet med en ny kompetencemodel

Der er igangsat en digital brainstorm, som er første skridt i udarbejdelsen af en ny kompetencemodel. I den digitale brainstorm kan alle være med til at forme en ny kompetencemodel. Vi beder alle ansatte om at komme med forslag til indhold af kompetencerne. Vi spørger desuden om deltagerne i den digitale brainstorm har lyst til at deltage i efterfølgende workshops, hvor der bl.a. arbejdes med input fra den digitale brainstorm. Direkte link til spørgeskemaet i den digitale brainstorm: http://www.randers.intranet.rm.dk/personaleforhold/kompetenceudvikling-og-fastholdelse/kompetencemodel/kompetencemodel2/. Det er muligt at besvare spørgeskemaet indtil 4. januar 2021.


Der var en nyhed på intra d. 25/11 om igangsætning af processen med den digitale brainstorm: http://www.randers.intranet.rm.dk/om-hospitalet/nyheder/2020/november-2020/var-med-til-at-forme-hospitalets-naste-kompetencemodel/.


Hele processen med udarbejdelse af en ny kompetencemodel forventes at løbe indtil efteråret, hvorefter afdelingerne har mulighed for at arbejde med præciseringer ift den enkelte afdeling for at gøre modellen mere nærværende og give mest mulig mening for den enkelte afdeling. Dette betyder også, at den nye kompetencemodel og eventuelle lokale præciseringer har mulighed for at være klar til MUS-dialoger i 2022.


Regional retningslinje omkring brug af ansigtsværnemidler

Der har været forvirring omkring, hvilke ansigtsværnemidler man skal bruge hvornår. I retningslinjen "COVID-19. Brug af ansigtsværnemidler ved færden på hospitaler og nogle sociale tilbud, hvor der kan holdes 2 meters afstand til patienten, regional retningslinje", kan der findes en overskuelig oversigt over, hvornår der skal bruges mundbind/masker og visirer.


Opsamling fra HMU-mødet d. 30. oktober:


Badges "jeg smiler bagved mundbindet"

Der er ankommet badges som kan sættes på uniformen. Der er bestilt nok til, at alle der er interesserede kan få en badge.


Sexisme og krænkende handlinger

Arbejdsmiljøorganisationen blev d. 11. november orienteret. Der var en god drøftelse af emnet, hvor der blev lagt vægt på, at arbejdsmiljøgrupperne har en særlig rolle i arbejdet med de krænkende handlinger og sexsime. Det er vigtigt at alle henvendelser bliver taget alvorligt og at alle derved føler sig hørt, hvis de fortæller om en hændelse de har været ude for.

Beslutning

Badges er lavet og ligger lige nu i kommunikationsafsnittet. Der arbejdes på at tage billeder af personale med badges, som kan bruges til en nyhed på intranettet. Herefter vil badgene blive delt ud på afdelingerne.


Orienteringerne tages til efterretning.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

10. 1. drøftelse af trivselsundersøgelse (12.05-12.15)

Formandsskabet indstiller,

at HMU orienteres om resultaterne fra trivselsundersøgelsen.

Sagsfremstilling

HMU bedes inden mødet have orienteret sig i vedlagte resultater fra trivselsundersøgelsen.


Hospitalsledelsen ønsker input fra de enkelte LMU ift. trivselsforbedrende tiltag.


Beslutning

Jonas fortæller, at der er drøftelser om resultaterne fra Trivselsundersøgelsen igang i flere LMU.


Det er vigtigt at sætte trivsel på dagsordenen. Det skal være et emne man altid kan snakke om og man altid arbejder på at forbedre. Trivselsundersøgelsen er lavet i en coronatid og selvom svarene måske afspejler det, skal det ikke være en undskyldning for, at resultaterne ikke er så gode som vi kunne have håbet. Det skal altid være rart at gå på arbejd, også selvom det er i en coronatid. Det er derfor vigtigt, at trivsel også sættes højt på dagsordenen nu.


HMU opfordrer til, at alle LMU drøfter resultaterne fra trivselsundersøgelsen og gerne kommer med tilbagemeldinger til HMU. Input eller gode ideer til, hvordan der kan arbejdes på at forbedre trivslen må meget gerne tilbagemeldes til HMU (skriv til Nanna Kirk, med næstformand Tina Stenholt og formand Jonas Dahl på cc). HMU vil tage en større drøftelse af trivelsundersøgelsen på næstkommende ordinære HMU-møde d. 12. februar 2020.


Der er forholdsvis lav svarprocent på undersøgelsen. Der spørges ind til, om alle mon har fået spørgeskemaet eller om det kan være skyld i, at svarprocenten er lav?

Hertil svares, at enkelte ansatte ved en fejl ikke har fået spørgeskemaet. Undersøgelsen er blevet administreret centralt i regionen og af hensyn til ressourcer lokalt på driftsenhederne, er der ikke benyttet samme lokale administrative procedure som ved APV og TULE undersøgelserne. Man skal derfor ikke være bange for, at det ikke er alle ansatte der får spørgeskemaerne ved APV og TULE undersøgelserne til næste efterår. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke er alle der har fået spørgeskemaerne tilsendt, men vi må arbejde med de resultater der foreligger. Det vigtigste er, at resultaterne sætter gang i dialogen på afdelingerne.


Undersøgelsen er kun lavet på afdelingsniveau af hensyn til ressourceforbrug. Det anerkendes, at dette giver sine begrænsninger ift. resultaterne, men vi må arbejde med de resultater vi har fået - det fremhæves igen, at undersøgelsen skal ses som en lejlighed til, at sætte trivsel på dagsordenen. Trivsel er et emne, som altid bør prioriteres højt.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

11. Pause (12.15-12.25)

Beslutning

Pausen udgår da dagsordenspunkt 2 tog længere tid end beregnet. .

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

12. Revideret forretningsorden for HMU (11.20-11.25)

Formandsskabet indstiller,

at HMU godkender den reviderede forretningsorden, der øger medarbejdersiden med 2 repræsentanter og ændrer antal årlige møder.
at såfremt ovenstående godkendes, så sendes den tilrettede forretningsorden ud med referatet.

Sagsfremstilling

Antal repræsentanter

Der skal være valg til HMU i februar måned 2021. I MED- og Arbejdsmiljøaftalens §5 står der


MED- og Arbejdsmiljøaftalens § 5.

Stk. 3. Hoved-MEDudvalgene skal på både ledelses- og medarbejderside i så høj grad som

muligt dække de forskellige institutioner og afdelinger, der hører under udvalget.


Stk. 4. Medarbejderrepræsentanternes pladser skal tage udgangspunkt i en fordeling på hovedorganisationsområderne

(AC, FTF og LO) og afspejle personalesammensætningen.


Stk. 5. De lokale organisationer – eller de som organisationerne bemyndiger til det – udpeger

Hoved-MEDudvalgets medarbejderrepræsentanter blandt de ansatte.

For personalegrupper med valgte tillidsrepræsentanter og/eller arbejdsmiljørepræsentanter

sker udpegningen blandt disse. Hvis det antal medarbejderpladser, der er aftalt i et udvalg, ikke alle kan besættes med tillidsrepræsentanter

og arbejdsmiljørepræsentanter, kan der vælges andre medarbejderrepræsentanter.


Mindst 1 af de udpegede medarbejderrepræsentanter udpeges blandt medlemmer af lokale

arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper.


stk. 6. I Hoved-MEDudvalg vælges mindst 1 ledelsesrepræsentant af og blandt de arbejdsledere,

der har sæde i områdets lokale arbejdsmiljøudvalg eller arbejdsmiljøgrupper.


stk. 7. I Hoved-MEDudvalg skal der af og blandt lokale arbejdsmiljøudvalg, arbejdsmiljøgrupper

eller arbejdsmiljørepræsentanter vælges mindst 1 medarbejderrepræsentant, der har

plads i Hoved-MEDudvalget. Inden for hvert Hoved-MEDudvalgsområde, skal der være udpeget en arbejdsmiljøkoordinator,

der varetager arbejdsmiljøarbejdet på Hoved-MEDudvalgets vegne.


Medarbejdersiden har ønsket at den nuværende fordeling med 11 medarbejderrepræsentanter + 2 arbejdsmiljørepræsentatner øges, så der i højere grad kan være repræsentaiom fra alle afdelinger på hospitalet i HMU


Da der er sket en ændring i organistionernes tilhørsforhold under de 3 hovedorganisationer (AC,FTF, LO) så betyder det i sig, at der skal ses på fordelingen af medarbejderrepræsentanter i HMU


Med udgangspunkt i data fra august 2020 har Regionshospitalet Randers ialt 2074 ansatte, heraf er 1901 medarbejdere og 173 ledere.


Med uændret antal medarbejderrepræsentanter, så vil det betyde, at FTF har 5 pladser, AC har 2 pladser og LO har 4 pladser


Forslaget er at der øges med 2 medarbejderpladser, så fordelingen fremover bliver FTF har 6 pladser, AC har 3 pladser, LO har 4 pladser


Herudover vælges der 2 medarbejderrepræsentanter af og blandt arbejdsmiljørepræsentanterne


Antal møder

I HMU's nuværende forretningsorden står der:

pkt. 2 d:

Der afholdes årligt 5 ordinære møder samt 1 møde med fokus på arbejdsmiljøstrategi. Som udgangspunkt planlægges møderne, så de er jævnt fordelt over hele året; eksempelvis februar, marts/april, juni, september samt et heldagsmøde i december med et ordinært møde og et møde med fokus på arbejdsmiljøstrategi.


Forslaget er, at der fremover vil være 4 ordinære møder samt 1 møde med fokus på arbejdsmiljøstrategi. Det vil fremover betyde, at der vil være 2 møder i andet halvår, bestående af 1 1/2 dagsmøde og 1 heldagsmøde inkl. arbejdsmiljødrøftelse.


Beslutning

Formålet med nye organisering af medlemmer er, at HMU har så mange LMU og medarbejdergrupper repræsenteret som muligt. Der har gennem længere tid være fokus på, at koble LMU og HMU arbejdet tættere sammen og dette er et tiltag i denne retning.


Medarbejdersiden vil støtte op om, at pege på medarbejderrepræsentanter fra de afdelinger, som ikke er repræsenteret idag. Lederne opfordres til at melde ind til kontaktudvalget (Tina Stenholt Kristensen) med medarbejderrepræsentanter, som kunne være gode at have med i HMU.


De årlige møder bliver kortet ned fra 6 årlige møder til 5 årlige møder fremover. I andet halvår ligger møderne på nuværende tidspunkt så tæt, at det er svært at følge op efter alle møderne. Der vil naturligvis fortsat indkaldes til ekstraoridinære møder, når der er behov for det.


Forslag til revideret forretningsorden godkendes. Ny revideret forretningsorden for HMU på RH Randers er vedlagt som bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

13. Eventuelt (12.35-12.50)

Formandsskabet indstiller,

at eventuelle punkter gennemgåes.

Beslutning

Møde med Sundheds- og startsministeren d. 16. december.

Der orienteres om, at Sundheds- og Statsministeren ville indkalde til et videomøde, hvor de ville takke for indsatsen fra sundhedspersonalet på landets sygehuse.


Det er efter mødet blevet udmeldt, at mødet aflyses af logistiske årsager. I stedet vil ministeren udsende en videohilsen som vil blive kommunikeret bredt ud på hospitalet.


Parkeringshuset:

Der kommer bomme op i uge 3 og 4. Der har været problem med uromagere som har kørt ræs i parkeringshuset gennem en længere periode. Det har været sat vagter ind, men det har ikke været nok. Der vil blive udsendt informationer til alle ansatte omkring personaleparkering.


Der vil desuden blive udskiftet parkeringsautomater til nogle der er nemmere at bruge.


Skabe i omklædningsrum:

Der er flere medarbejdere som er frustreret over, at de skal flytte skab i omklædningsrummene. Det betyder at visse medarbejdere fremover skal bruge ekstra tid til og fra arbejde, da de nu har fået tildelt skabe i den anden ende af huset. Dorte Baarup fortæller, at det er medarbejdere i informationen der fordeler skabene. Hvis man oplever problemer, kan man kontakte dem.


Bad i omklædningsrum

Medarbejdersiden fortæller, at der hverken er håndklæder eller sæbe tilgængeligt i omklædningsrummene. Grundet corona er der flere medarbejdere der skal i bad og det opleves besværligt. Tidligere har håndklæderne ligget på hylder i omklædningsrummene.

Dorte Baarup fortæller, at håndklæderne er fjernet af hygiejniske årsager, men at hun gerne vil sørge for at der er sæbe tilgængelig.


Der er ønske om, at der findes en god løsning på, at medarbejderne kan have håndklæder let tilgængeligt, når de skal bruges. Kontaktudvalget vil drøfte ideer til løsning på problemet og vil herefter kontakte Dorte Baarup.


Gratis parkering i resten af december måned?

Randers kommune har indført gratis parkering i Randers centrum resten af december måned. Der spørges ind til, om der også er mulighed for at tilbyde gratis parkering for besøgende på RH Randers.

Hertil svares, at det ikke er muligt at gøre parkering i parkeringshuset gratis, da det administreres af Q-Park. Desuden er der ikke gratis parkering på Østervangsvej, da det ikke er en del af Randers centrum.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

14. Udvælgelse af væsentligste punkter til videreformidling til LMU'erne (12.50-12.55)

Formandsskabet indstiller,

at der udvælges de væstentligste punkter fra dette møde til videreformidling til LMU.

Beslutning

Coronastatus (der henvises til dagsordenspunkt 2 i HMU-referatet):

  • Beredskab

På grund af det stigende smittetryk har hospitalsledelsen og COVID-19-gruppen mandag 7. november besluttet at aktivere COVID-19-beredskabet fra og med fredag 11. december for at være forberedt på indtag af flere patienter med COVID-19 og med mistanke om COVID-19.


RH Randers har indtil nu været forskånet for højt antal af coronapatienter. Vi må dog forvente at der kommer flere i den kommende tid.


  • Vaccinationer

Der forberedes organisering af coronavaccinationer. Ledelsesansvaret ligger hos Nina Søndergaard og Bent Windelborg Nielsen.


Der planlægges efter at de første vacciner kommer i slutningen af december, så man kan igangsætte vaccinationer først i januar. Regeringen vil lave en prioriteret rækkefølge af, i hvilken rækkefølge befolkningen modtager tilbud om vacciner. I første omgang bliver sårbare grupper tilbudt vacciner.


  • Test

Der arbejdes på at etablere et nyt testcenter i Grenaa, da der er pladsudfordringer i Grenaa sundhedshus. Desuden overtager RH Randers testfunktionen ved lufthavnen i Tirsstrup.


  • Værnemidler - ansigtsværnemidler
  1. Flere medarbejdere oplever gener som følge af den øgede brug af mundbind. En regionalarbejdsgruppe arbejder på at varetage udfordringerne, bl.a. med fokus på 1) klagemuligheder, 2) kvalitetssikring af værnemidler, 3) kommunikation om værnemidler.


Ved tvivl om hvilke ansigtsværnemidler man skal bruge, henvises til retningslinjen "COVID-19. Brug af ansigtsværnemidler ved færden på hospitaler og nogle sociale tilbud, hvor der kan holdes 2 meters afstand til patienten, regional retningslinje"


Der er udarbejdet en plakat med oversigt over, hvilke ansigtsværnemidler der skal bruges hvornår. Der opfordres til, at plakaten hænges op i afdelingerne på hensigtsmæssige steder. Der arbejdes desuden på en plakat med gode råd til forebyggelse af gener og klagemuligheder.


Arbejdsmiljøorganisationen vil blive informeret om nyt om værnemidler i uge 51 og forventes herefter at kunne vejlede kolleger.


Bæredygtighed

Bæredygtighedskoordinator Lærke Klausen og projektleder for Bæredygtige hospitaler Maria Gaden præsenterede udkast til organiseringen af bæredygtighedarbejdet på RH Randers. HMU bakker op om organiseringen.


Maria Gaden fortalte kort om det nye regionale "Center for bæredygtighed" som regionsrådet netop har bevilliget penge til. Centeret vil have lokation i Randers men skal varetage tværregionale projekter.


Resultater fra den regionale trivselsundersøgelse

HMU er blevet orienteret om resultaterne og vil på næstkommende HMU-møde i februar drøfte resultaterne nærmere. HMU opfordrer til, at resultaterne diskuteres på LMU niveau og at der gives tilbagemeldinger som HMU kan bruge i deres drøftelse på næste møde.


Send input mv. til undertegnede Nanna Kirk, evt med Jonas Dahl og Tina Stenholt Kristensen som cc. Angiv tydeligt i beskedens emnefelt at mailen omhandler input til resultaterne fra trivselsundersøgelsen. Tilbagemeldinger som bør medtages i HMU drøftelsen modtages inden d. 28. januar.


Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

15. Punkter til kommende HMU-møder (12.50-12.55)

Formandsskabet indstiller,

at der udpeges punkter til kommende HMU-møder.

Beslutning

Indkomne punkter:


  • HMU ønsker at Arbejdsmiljødrøftelsen med AMO afholdes hurtigst muligt. Medarbejdersiden fremhæver, at det er vigtigt at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen i disse tider.
  • Videre drøftelse om resultaterne fra trivselsundersøgelsen med udgangspunkt i eventuelle indkomne input fra LMU.


Der orienteres om, at der muligvis bliver afholdt et virtuelt HMU-møde i Januar hvis der er brug for det. Der gives mandat til, at formandsskabet i så fald indkalder med kort varsel.




Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

16. Evaluering af mødet (12.55-13.00)

Formandsskabet indstiller,

at mødet evalueres.

Beslutning

På trods af, at punkt 2 tog noget længere tid end planlagt, er vi kommet godt igennem dagsordenen.


De nuværende omstændigheder har ikke tilladt at vi alle sammen kunne mødes fysisk. Der er enighed om, at fysiske møder giver en anden dynamik på mødet. Medarbejdersiden har forsøgt at samles og logge på videomødet sammen, hvilket har fungeret godt. Der opfordres til, at både medarbejder- og ledersiden til fremtidige videomøder samles i mindre grupper og logger på sammen, da det giver mulighed for at snakke sammen.


Formandsskabet siger tak for i år. Der er oplevet en positiv og konstruktiv tilgang til drøftelserne i HMU. Det anerkendes at alle har haft et anerledes og hårdt år, og det er derfor vigtigt at HMU-drøftelser foregår i en konstruktiv tone.

Tak for indsatsen til alle. Vi står overfor et valg og glæder os til at byde et nyvalg HMU velkommen i 2021.

Tilbage til toppen