Organisering af MEDudvalg

MED står for medbestemmelse og medindflydelse, og i de forskellige udvalg i MEDsystemet sidder både leder- og medarbejderrepræsentanter.

Hver afdeling har et lokalt MEDudvalg (LMU), hvor sager omkring sikkerhed, organisering af arbejdet, besparelser, personalepolitikker og lignende typisk diskuteres.

Herudover har hospitalet et HovedMEDudvalg (HMU), der mødes 4-6 gange om året. Regionen har derudover et overordnet MEDudvalg (RMU), hvor en lederrepræsentant fra hospitalets HMU deltager.

Abonnér

Ud over de ordinære planlagte møder i HMU kan der indkaldes til ekstraordinært HMU-møde, hvis eksempelvis væsentlige planer skal i høring i HMU, før den endelige beslutning træffes.

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i HMU - RRA
den 7. april 2020 kl. 14:30
i Videomøde


Sagnr.: 1-01-100-18-20

1. Godkendelse af referat og dagsorden. Punkter til eventuelt.

Formandsskabet indstiller,

at dagsordenen godkendes
at referat fra seneste møde d. 25. marts godkendes
at der bydes ind med eventuelle punkter til eventuelt

Beslutning

Referat og dagsorden godkendes. Der er to punkter til 'eventuelt'.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

2. Orientering om status på covid-19

Formandsskabet indstiller,

at der orienteres om nuværende status på hospitalet

Sagsfremstilling

Der vil på mødet mundtligt blive orienteret om:

 

a. Status på patienter på huset

 

       

b. Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om gravide i 3. trimester af deres graviditet

 

 

c. Status på værnemidler

 

d. Ansatte som er sygemeldte pga. covid-19 i Region Midt

 

 

e. Adfærd

 

Hjælp hinanden til at have fokus på rette adfærd:

o    Hold afstand

o    Brug værnemidler korrekt

o    Husk god håndhygiejne

o    Hjælp hinanden med at have fortsat fokus, også når der er nye ansigter i afsnittet

 

f. Hygiejne-ressourcepersoner i afdelingerne

 

 

 

g. Test af personale

 

 

 

 

Beslutning

a. Status på patienter på huset

 

Covidafsnit

Covid-afsnittet på medicinsk (MS4) åbende fredag d. 3/4. Åbningen er gået godt og der har været tilfredshed over hele linjen.

 

Der ligger pt. 4 patienter på det medicinske covid-afsnit. Man modtager dagligt 5 patienter fra HEV - nogle til udredning og andre indlægges. Åbningen af hhv. det medicinske covid-afsnits og podestationen har taget noget af presset fra akutafdelingen.

Desuden har det personale der ikke har været brug for på det medicinske covidafsnit hjulpet til i akutafdelingen. Generelt er vi gode til at hjælpe hinanden på tværs af afdelingerne.

 

Hjælp på tværs af regionen

Der har været et ulige patientflow i Regionen. Vest har især haft mange patienter. Vi hjælper dem for at afhjælpe det værste pres.

 

Data om covid-patienter i regionen

Der opdateres dagligt data omkring covid-status på regionens hjemmeside. Idag klokken 7 var der 80 indlagte covid-patineter over hele Regionen.

 

Screening af sundhedspersonale

Der er åbnet op for screening af sundhedspersonale med svage symptomer i vores podestation. Sundhedsstyrelsen meldte ud onsdag aften, at man skulle teste flere fra torsdag. Den korte varsel betød, at vi ikke var helt klar torsdag, hvor der kom mange ind. Der blev handlet hurtigt og fra fredag har vi været helt klar. Der har været mange forbi til podning (fuldt hus både mandag og tirsdag). Fra imorgen startes podningen op lidt før.

 

TV2 Østjylland har været forbi podestationen, og der er kommet følgende indslag ud af det: https://www.tv2ostjylland.dk/randers/overrumplet-af-patienter-til-corona-test-nu-er-man-helt-klar . Som det fremgår af indslaget, har der været stor tilfredshed, fra de som har været forbi podestationen.

 

Onsdagens udmelding om at flere skal podes, betød en stor belastning på akutafdelingen torsdag. Folk ventede i lange køer i både regn og blæst. Udfordringen blev dog løst på fin vis, ved bl.a. at tilbyde fleksible venteløsninger i egen bil og der blev uddelt kaffe.

 

Aktiv patientstøtte hjælper lægevagten og med screenings-bookinger

Aktiv patientstøtte bemander en hotline, der hjælper lægevagten med at besvare spørgsmål. De svarer på mange af de spørgsmål som tidligere er gået til egen læge og aflaster desuden visitationen og lægevagten. De hjælper bl.a. borgere med at booke screeninger (hvis de fx. ikke har nem-id).

 

Coronabiler

Præhospitalet har fået fire coronabiler, som kører ud og poder i eget hjem - primært på plejehjem. Det fungerer godt og der er kommet god feedback fra kommunerne som er tilfredse. Tidligere har der været en udfordring med borgere uden nem-id, det er løst nu.  

 

Fleksible og hjælpsomme medarbejdere

Generelt går det godt. Alle medarbejdere har bidraget godt ind i de nye arbejdsgange og har udvist stor fleksibilitet og hjælpsomhed.

 

Langsom genåbning

Som Statsministeren udmeldte igår skal vi alle begynde at forholde os til en langsom genopning af både samfundet og hospitalet. Vi må forvente at der kommer flere smittede ind efter påske grundet genåbningen af daginstitutioner og skoler for de yngste i samfundet. Det vil blive håndteret på både nationalt og regionalt niveau.

Vi må desuden forvente, at flere børn og familier skal screenes fremover. Det begynder måske allerede de kommende dage.

 

Vi afventer hvor meget af hospitalets normale drift der skal lukkes op indenfor den nærmeste fremtid. Vi kan ikke sige så meget nu, da vi afventer en udmelding fra Sundhedsstyrelsen. Vi forventer dog at fastholde nedlukningen af mange aktiviteter frem til 10. maj.  

       

b. Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om gravide i 3. trimester af deres graviditet

 

I sidste uge kom Sundhedsstyrelse med nye anbefalinger for gravide i 3. trimester. De gravide skal "hjemsendes" til at arbejde hjemme fra, hvis det er muligt, ellers skal de sygemeldes. Der er ekstra pc'er til rådighed på hospitalet som kan lånes.

 

Der kommer løbende mange anbefalinger på området. Sundhedsstyrelsen følger forskning tæt, men det foregår naturligvis i den fart samfundet bevæger sig.

 

Tina Stenholt fortæller at flere ansatte er bekymrede. Jonas Dahl anerkender at man kan være bekymret for både sit eget, kolleger og nærmestes helbred.

Der ikke er tvivl om at vi kommer til at se flere personale der bliver smittet. Det er dog svært at pege på, om de bliver smittet på arbejde eller i privatregi, da vi må forvente at der generelt i samfundet vil opstå en øget smittespredning. På hospitalet er det vigtigt at alle tager deres forholdsregler ift. Sundhedsstyrelsen anbefalinger og at vi bruger de værnemidler der er foreskrevet i retningslinjerne. Vi skal være gode til at hjælpe og vejlede hinanden, og have et særligt fokus på at hjælpe de af vores nye kolleger, der ikke normalt har deres daglige gang på et hospital.

 

Afdelingerne efterspørger hvordan de skal kode de gravide som hjemsendes i lønsystemet. Alle regioner har de samme spørgsmål. Vi afventer en national og regional udmelding. Når denne kommer bliver informationerne lagt in FAQ'en på intranettet. Tak til alle, som har stillet spørgsmål til emnet. Det har været hjælpsom ift. forhåbentligt at kunne få præciseret reglerne snart.

  

c. Status på værnemidler

 

Vi har fået mange værnemidler hjem. Se BI-rapport her:

http://bi-portal.onerm.dk/#/site/RM/views/Covid-19LagerbeholdningRM/LagerbeholdningRM?:iid=1

 

Rapporten viser at der er lagerbeholdning af værnemidler (undtaget kitler) til 4 uger frem. Vi er fortrøsningsfulde. Man arbejder på en stabil leverance.

 

Det er fortsat vigtigt, at alle værnemidler bruges med omtanke, efter foreskrifterne og når det er nødvendigt.

 

Det er positivt at vi ikke får problemer med beholdningen hen over påsken. Alle afdelinger burde på nuværende tidspunkt kunne bestille alt hvad de har brug for.

 

d. Ansatte som er sygemeldte pga. covid-19 i Region Midt

 

Der har været en stigning i antal af ansatte som er sygemeldte med covid-19 i Region Midt. Det hænger sandsynligvis sammen med, at vi kan teste flere nu end tidligere. Der er pr. d. 6/4 156 smittede.

 

Medarbejdersiden synes tallet er bekymrende højt. Dertil svares der, at vi må forholde os kritiske til tallet, da vi ikke ved hvor mange af de sygemeldte der er bekræftet smittede med covid-19. Desuden bør det sættes i relation til, at vi er 28.000 ansatte i Region Midt.

Bruges værnemidler korrekt er der mindre sansynlighed for at blive smittet på arbejdet, end hvis man går en tur i netto.

 

Ift. til bemandingsplaner på covid-afsnittene er der medregnet med op til 10% sygemeldte.

 

Der er et konstant fokus på arbejdsmiljøet, også når det kommer til den gravise åbning af samfundet som sansynligvis vil resulterer i større smittespredning i samfundet og dermed mere travlhed på afdelingerne de kommende uger.

e. Adfærd

 

Hjælp hinanden til at have fokus på rette adfærd:

o    Hold afstand

o    Brug værnemidler korrekt

o    Husk god håndhygiejne

o    Hjælp hinanden med at have fortsat fokus, også når der er nye ansigter i afsnittet

 

Vi skal hjælpe hinanden med at skabe et sikkert arbejdsmiljø, ved at overholde alle de retningslinjer der er meldt ud. Det er positivt at vi har fået nye ind og hjælpe på covid-afsnittene, men det betyder også, at det erfarne personale skal hjælpe med at lære op i bl.a. hygiejneregler.

 

 

f. Hygiejne-ressourcepersoner i afdelingerne

 

I uge 14 er der afholdt 6 kurser i "Læring i sikker brug af værnemidler – at mestre i praksis!" med 53 deltagere i alt. Deltagerne har været hygiejnekontaktpersoner, læger med hygiejne "tovholder" funktion og andre medarbejdere. De er alle gjort klar, at deres rolle efter kurserne er at gå tilbage i egne afdelinger og være behjælpelige med instruktion i brug af værnemidler. Og de der ikke er hygiejnekontaktpersoner får en rolle i at assistere netop hygiejnekontaktpersonerne i dette arbejde.

I uge 15 udbydes yderligere 3 kurser.    

 

Der oprettes en mailgruppe for deltagerne i kurserne, så der er mulighed for udveksling af erfaringer og tilgang af den nyeste viden på området.

 

Hospitalsledelsen ønsker, at der bliver holdt flere kurser i ugerne frem, så længe der er et behov.

 

Lars Engelst har været på et af kurserne. Han fortæller, at det har været godt og sender ros ros afsted til underviserne.  

 

g. Test af personale

 

Retningslinjen for test af personale blev ændret igen i slutningen af sidste ud. Personale kan nu blive testet, hvis de har lette til moderate symptomer, og det er ikke længere et krav at de er i kritiske funktioner. Der skal være samtykke fra lederen til testen, og lederen kontakter teststedet med oplysninger om medarbejderens navn og bopælskommune. Medarbejderen skal selv booke tid til testen via booking.rm.dk. Podningen foregår fra podestationen ved fysioterapien.

 

Jonas har selv afprøvet bookingsystemet og fortæller at det er nemt at bruge.

 

Der opfordres desuden til at personale som skal testes spreder sig ud over flere dage.

 

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-16-1-2-20

3. Orienterings- og dialogmøde mellem RMU, de faglige organisationer og regionens direktion

Formandsskabet indstiller,

at HMU orienteres om dialogmødet mellem RMU, de faglige organisationer og regionens direktion

Sagsfremstilling

Direktionen afholdt fredag den 27. marts et orienterings-/dialogmøde med Regions-MEDudvalget og repræsentanter fra de faglige organisationer vedr. situationen omkring COVID-19.

 

Ifølge aftale med Pernille Blach Hansen fremsendes hermed referat fra mødet til orientering. Vedlagt som bilag.

 

Der gøres opmærksom på, at Region Midtjylland følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, og at de på mødet beskrevne forhold omkring fx. tests, værnemidler, personale mv. kan have ændret sig siden mødet.

 

Det er vigtigt løbende at holde sig opdateret på intranet mv. (http://intranet.rm.dk/). Koncern HR's hjemmeside om medarbejderforhold vedr. COVID-19 opdateres løbende, og her findes også en "FAQ":

 

·         Link til hjemmesiden om medarbejderforhold: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/retningslinjer/medarbejderforhold-i-forbindelse-med-coronavirus/

·         Direkte link til FAQ om medarbejderforhold: https://www.rm.dk/om-os/organisation/koncern-hr/lon--og-personaleforhold/retningslinjer/medarbejderforhold-i-forbindelse-med-coronavirus/faq/

Beslutning

Der er medsendt referat som alle kan orienterer sig i. Det pointeres at mødet blev afholdt for et par uger tilbage og derfor er alt information i referat og dagsoriden ikke opdateret.

 

Marianne deltog på mødet og fortæller, at mødet foregik i en god tone. Der var forståelse fra alle sider.  

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-100-18-20

4. Eventuelt

Formandsskabet indstiller,

at eventuelle punkter drøftes

Beslutning

Omklædning og tøjvogn:

Tøjvognene ved omklædningsrummene er blevet flyttet til et seperat rum. Brugerne af omklædningsrummene forundres, da det nu betyder, at man skal igennem en dør mere, for at kunne komme af med sit tøj.

Dorte Baarup fortæller, at der er informeret gennem kredsløbet på intranettet. Flytningen af tøjvognene er en gammel sag som skyldes brandsikkerhed. Grunden til at det er blevet ændret nu, er at der er blevet et rum ledigt nu. Det har altså ikke noget med den nuværende situation at gøre. Dørene kan åbnes med nøglekort uden kode og kræver derfor ikke flere berøringsflader end tidligere.

 

Omklædning forhæng:

I det store omklædningsrum under børneafdelingen er alle gardiner fjernet.

Dorte Baarup tjekker op på sagen og undersøger om de skal op igen.

 

Ekstraordinært møde i Arbejdsmiljøorganisationen:

Der er indkaldt til ekstraoridnært AMO møde d. 14. april. Det kommer til at foregå med et lignende set up som de ekstraordinære HMU møder. Der vil blive orienteret om ændringer og opfordres til en opmærksomhed på trivsel i disse forandringstider.  

 

Tak for idag

Jonas takker af og ønsker alle en god påske.

Det vil løbende blive vurderet hvor mange af ekstraordinære HMU-møder vi skal have. Hvis nogen fra medarbejdersiden har nogle spørgsmål eller et behov for at mødes, skal man tage fat i Tina Stenholt. Det er lige nu svært at spå om fremtiden og derfor svært at vide hvornår der er behov for at mødes igen. Det kan blive med kort varsel.

 

Tilbage til toppen