Velkommen til

Velkommen til din nye arbejdsplads eller dit praktik- eller uddannelsessted på Regionshospitalet Randers og Grenaa Sundhedshus. 

Det glæder os, at du nu skal være en del af vores hold.

Du og dine kolleger er hospitalets vigtigste aktiv, for engagerede, kompetente og glade medarbejdere og studerende er grundlaget for tilfredse patienter og pårørende.

Men ingenting kommer af sig selv. Tag derfor del i hospitalets opgaver og hverdag, hvor du med initiativer og gode ideer er med til at præge din og kollegernes arbejdsdag til gavn for arbejdsfællesskabet samt behandlingen og plejen af patienterne.

Så tror vi på, at vi sammen er med til at skabe rammerne for en god arbejdsplads og et godt uddannelsessted med et godt arbejdsmiljø og med faglig udvikling for den enkelte.

Venlig hilsen

Henrik Larsen, Lone Winther Jensen og Mette Bærentsen

Hospitalsledelsen