I samarbejde med sygeplejeskolen deltager Dagkirurgien i uddannelsen af sygeplejersker og modtager studerende i 12. modul.
Den kliniske vejleder i afsnittet samarbejder med afsnittets øvrige personale samt med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske om klinisk undervisning, i henhold til de vedtagne rammer og mål.
Vi lægger stor vægt på, at den studerende skal føle sig velkommen i afsnittet og medvirker til de bedste læringsmuligheder og oplevelser, med mulighed for fordybelse og refleksion.
Vi forventer, at den studerende kender sit ansvar og tager det alvorligt.