Sygeplejerskestuderende i praktik

Vi kontakter dig

Inden du starter, tildeler vi dig en klinisk vejleder. Din kliniske vejleder sender dig et velkomstbrev med praktiske informationer to uger før, du begynder i din praktik.

Hvis du ikke har modtaget noget, skal du kontakte dit praktiksted. Du kan også tage kontakt til den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som er tilknyttet dit praktiksted.

Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til os.

Studerende fortæller om praktik - før og efter

Fire sygeplejestuderende fortæller, hvad de tænkte om Psykiatrien før og efter deres praktik.

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Læs din kliniske studieplan

Før du starter din praktik, bør du være opmærksom på nogle vigtige ting. Det er en god idé at læse den kliniske studieplan, så du er forberedt på de læringsmuligheder, der er i praktikken.

Derudover er det en god idé at gøre dig bekendt med de praktiske oplysninger, du modtager fra din kliniske vejleder og dit praktiksted.

Har du selv erfaring med psykisk sygdom?

Mange bliver igennem livet berørt af psykisk sygdom - enten selv eller hos pårørende. Vi opfordrer dig til at dele dine erfaringer med psykisk sygdom med din kliniske vejleder. Det kan du gøre ved din introduktion eller startdrøftelse.

Af hensyn til dit studieforløb anbefaler vi, at du ikke kommer i praktik i en enhed, hvor du eller dine nærmeste har haft eller har en tilknytning til. Ved fordeling af praktiksted bør du gøre din studievejleder opmærksom på, hvis der skal tages sådanne hensyn.

Gode råd fra tidligere praktikanter

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.