Forskningsområde
Hans-Christen Husums forskning omhandler muskuloskeletal radiologi og har især kredset om ultralydsscreening for hoftedysplasi (Developmental Dysplasia of the Hip, DDH) hos nyfødte og spædbørn.
Målet er at identificere optimalt screeningsdesign, målemetoder og henvisningskriterier, som kan fange flere tilfælde tidligere og samtidig minimere overdiagnose og unødige henvisninger.
Baggrund
Hans-Christen Husum er uddannelseslæge i radiologi og tidligere uddannelseslæge i ortopædkirurgi.
Han har gennemført både en Ph.d. og et postdoc-projekt relateret til ultralydsscreening for hoftedysplasi, ortopædkirurgiske og generelle muskuloskeletale tilstande. Her har han arbejdet med både kliniske og billeddiagnostiske aspekter, herunder metoder til standardisering og forbedring af henvisningskriterier.
Forskningsprojekter
- Udvikling og validering af pubo-femoral afstand (PFD) som mål ved ultralydsscreening: I ph.d.-arbejdet undersøgte Hans-Christen Husum, hvordan måling af PFD kan bruges som et kvantitativt og reproducerbart screeningskriterium.
- Træning af jordemødre i udførelsen af hofteultralyd: En undersøgelse af, om jordemødre med minimal ultralydserfaring kan udføre hofteultralyd pålideligt efter kortvarig træning.
- Point-of-care ultralydsscanning: En demonstration af, at screening udført af jordemødre (point-of-care) med PFD-målinger kan være mere præcis end den traditionelle selektive ultralydsscreeningscreening.
- Virtual reality simulator til træning i ultralyd: Udvikling af simulator til træning af novicer i ultralydsundersøgelse med henblik på opskalering af uddannelse af sundhedspersonale i udførelsen af hofteultralyd.
- Validering af AI-modeller til frakturdetektion: Register- og databasebaseret forskning til validering af performance af AI-modeller til frakturdetektion i danske skadestuer.
Vision og mål
- At bidrage til en national eller international omstilling fra selektiv til mere effektiv screening for hoftedysplasi hos nyfødte.
- At fremme brugen af simple, reproducerbare ultralydsmål som PFD, som kan reducere variabilitet mellem skannere og dermed øge screeningskvaliteten.
- At styrke tværfagligt samarbejde mellem radiologer, ortopædkirurger, jordemødre og andre kliniske faggrupper for at optimere screenings- og behandlingsmodeller.
- At undersøge nye, innovative diagnostiske teknologier, fx automatiseret billedanalyse eller AI, for at forbedre nøjagtighed og tilgængelighed diagnostikken.