11. marts 2021

Borgere i Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner kan nu skrive sig op til at få en af de eventuelle overskydende vacciner efter dagens ordinære bookinger. Det sker for at sikre, at restvacciner ikke går til spilde.

Regionshospitalet Randers har åbnet for tilmeldingen til en standby-liste til både Vaccinationscenter Randers og Vaccination Rønde, Grenaa eller Favrskov. 

Det er kun borgere, der i forvejen er inviteret til vaccination, der kan melde sig til standby-listen.

Første vaccination COVID-19_6905.jpg

Hvis nogle borgere udebliver, eller der kan trækkes flere vacciner op af hætteglassene, vil der være ekstra vacciner i overskud, når dagens ordinære bookinger er klaret. Derfor kan borgere nu blive skrevet op på en standby-liste. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Mød op 30 minutter efter opkaldet

De borgere, der får tilbudt en overskydende vaccine, vil blive kontaktet telefonisk, og det er et krav, at de kan møde op til vaccination senest 30 minutter efter, at vaccinestedet har ringet dem op. Borgeren skal selv være i stand til at møde op, kommunen kan ikke være behjælpelig med transport.

Der oprettes standby-lister hver dag, og interesserede skal tilmelde sig dagligt inden kl. 11.

Listen slettes hver aften, så hvis man ikke fik tilbudt en vaccine, skal man tilmelde sig igen dagen efter. Borgerne må gerne tilmelde sig flere steder.

Ældste først

Borgerne på standby-listen bliver sorteret efter alder, således at de ældste borgere vil få tildelt en overskydende vaccine først.

Her kan man vælge, om man vil køre til enten Vaccinationscenter Randers på Kirketerpsvej 5, eller til Vaccination Hammel, Rønde eller Grenaa på adresserne:

Vaccination Hammel, Thorsvej 4, Hammel

Vaccination Grenaa, Grenaa Idrætscenter, Ydesvej 2, Grenaa

Vaccination Rønde, Rønde Idrætscenter, Skrejrupvej 9B, Rønde