9. juni 2021

Efter et års pause er RH Randers endnu engang en del af den internationale markering, der sætter fokus på det, der er vigtigt for patienter og pårørende.

I dag, d. 9. juni, er der pyntet lidt ekstra op på Regionshospitalet Randers. Anledningen er, at det er international Hvad er vigtigt for dig?-dag, og det markeres også her på hospitalet.

Sidst Hvad er vigtigt for dig?-dagen blev markeret på Regionshospitalet Randers var i 2019. Foto: Helle Brandstrup Larsen

På dagen sættes der i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed ekstra fokus på, hvad der er vigtigt for patienter, borgere og brugere af det danske sundhedsvæsen.

Det arbejder vi på at gøre hver dag, men lige i dag vil personalet på hospitalets afdelinger forsøge at være ekstra opmærksomme på at spørge ind til netop det, hvis du af den ene eller anden årsag besøger en af vores afdelinger.