Om uddannelsen

I Region Midt uddannes serviceassistenter efter bekendtgørelsen om Erhvervsuddannelsen til serviceassistent. Hvis du ved ansættelsen ikke er uddannet serviceassistent, vil du blive ansat som servicemedarbejder.

Inden uddannelsesstart gennemføres en realkompetencevurdering, hvor der sker en vurdering af din faglige, almene og personlige kompetencer, hvorefter der tages stilling til, om du skal have merit for obligatoriske dele af uddannelsen samt hvilke fag og niveauer du skal følge. Resultaterne af dette indarbejdes i din uddannelsesplan.

2 uddannelsesveje

Du kan uddanne dig som serviceassistent på RRA på to måder:

  • Det korte forløb (1 år) er for dig, der er servicemedarbejder på hospitalet i forvejen, eller har min. 2 års anden relevant erhvervserfaring.
  • Det lange forløb (2 år) er for dig, der gerne vil arbejde på hospitalet, men som ingen relevant erhvervserfaring har endnu.

Vi rekrutterer årligt et antal elever til såvel det korte som det lange forløb, kontakt gerne en af vores servicechefer for at høre nærmere om dine muligheder for ansættelse på hospitalet.

Det er en forudsætning for at få en elevplads, at du har bestået grundforløbet. Du er velkommen til at søge elevstillingen, allerede mens du er i gang med grundforløbet.

Læs mere om uddannelsen til serviceassistent

Praktik

Praktik i flere afdelinger

Som Hospitalsserviceassistentelev vil du blive tilknyttet flere forskellige praktiksteder ved Regionshospitalet Randers i løbet af din uddannelse.

Uddannelsesansvarlig serviceassistent

Serviceafdelingen har ansat en uddannelsesansvarlig serviceassistent som er ansvarlig for dine praktikforløb på Regionshospitalet Randers samt for løbende evaluering af praktikken. Desforuden vil du blive tilknyttet en vejleder på det enkelte praktiksted, som sikrer den daglige oplæring af dig.

Praktikmål

Praktikuddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i praktikmålene for de enkelte skoleperioder. Til hvert praktikmål er der knyttet en række fagområder, arbejdsfunktioner og opgaver, som eleverne løser. Eleverne har en elevmappe, hvor de har en skriftlig oversigt over dette, så det står klart, hvilke kompetencer de vurderes efter i hver praktikperiode.

Ifølge bekendtgørelsen skal der som minimum afholdes 1 elevevaluering i hver praktikperiode.

Kontakt

Uddannelsesansvarlig

Nina Jensen

Tlf. 78 42 29 02 
Mobil: 20 41 27 79

Mail: ninjense@rm.dk

Adresse

Serviceafdelingen
Regionshospitalet Randers 
Skovlyvej 17, indgang F
8930 Randers NØ

Telefon

78 42 09 99

Mail

Skriv en mail til Uddannelses funktionspostkasse:

Send mail til Uddannelse