Forskningsområde

Berit Andersen forsker i emner, der kan forbedre kræftscreening både nationalt og internationelt. Projekterne er ofte sundhedstjenesteforskning med et klart fokus på interventioner, der kan få direkte betydning for borgerne.

Aktuelt har hun særligt fokus på nye teknologier til screening, differentierede screeningstilbud og ulighed i screening.  

Baggrund

Berit Andersen er leder af hospitalets Universitetsklinik for Kræftscreening (UNICCA) og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Hun er speciallæge i samfundsmedicin og cheflæge i Afdeling for Folkeundersøgelser, der har et tværgående ansvar for kræftscreening i Region Midtjylland.

Berit deltager i nationale styregrupper og kvalitetsdatabaser, og hun rådgiver Sundhedsstyrelsen vedrørende kræftscreening.

Eksempler på projekter

  • Risikobaseret screening for tarm- og brystkræft
  • AI til screening for brystkræft
  • Interventioner til at øge deltagelsen i screening blandt udsatte grupper
  • Differentieret implementering af HPV screening i Danmark
  • Ændringer i aldersgruppen for kræftscreeningsprogrammerne.