Fakta om Fødeafsnittet

  • Vi har ca. 2350 fødsler på Regionshospitalet Randers
  • Ca. 130 medarbejdere arbejder på afdelingen Kvindesygdomme og Fødsler.
  • Vi har jordemoderkonsultation i Randers, Grenå, Hadsten, Hammel og Hornslet.
  • Fødeafsnittet varetager udover fødsler og elektive sectio’er samt akutte ambulante kontroller. De planlagte ambulante kontroller ses i jordemoderambulatoriet.
  • Vi udfører ca. 300 elektive sectio om året, hvoraf lidt over halvdelen kommer fra AUH.
  • Ca. 2 % føder hjemme (hjemmefødsler varetages af fast personale på Fødeafsnittet)
  • Vi har hele døgnet 2 læger på vagt, en forvagt og en bagvagt. Vores forvagter kan både være læger i introstillinger og hoveduddannelsesstillinger i specialet gynækologi og obstetrik, eller hoveduddannelsesstilling til almen praktiserende læge.
  • Fødeafsnittet har 2 flotte vagtværelser til rådighed. De kan benyttes ved behov mellem vagter eller i døgnvagt.

Livets træ

På Fødeafsnittet hænger vores ”Livets Træ”, som vi er meget stolte af.

Træet er udarbejdet i fælleskab, kollegaer i mellem, men ideen udspringer oprindeligt fra en jordemoder på barsel, som tog initiativ til udarbejdelsen af træet.

På træet hænger

  • Mørkegrønne blade for drengebørn
  • Lysegrønne blade for pigebørn
  • Kirsebær for tvillinger
  • En lille blomst for de babyer der er født hjemme
  • Og ikke mindst har vi sommerfugle for de babyer, som ikke levede ved fødslen (alle børn efter gestationsalder 14, hvor forældrene ønsker at sætte en sommerfugl på træet). 

Fødeafsnittets forskellige stuer

På Fødeafsnittet har vi

  • 6 store fødestuer, alle med separat toilet og brusebad:
    • 2 fødestuer med fødekar
    • 4 fødestuer med alm. badekar på badeværelserne, som kan benyttes til smertelindring.

  • 2 modtagelsesstuer, som bl.a. bruges til akutte ambulante kontroller samt til vurdering af fødende.

  • 2 alm. hospitalsstuer, som bl.a. bruges til modtagelse og efterfølgende overvågning af sectiopatienter, hvis der ikke er plads til at starte på barselsafsnittet.

  • 1 hvilestue, som bl.a. bruges som modtagelse eller til fødende i latensfasen, der er utrygge ved at skulle sendes hjem igen eller har fået morfin.