En ny afdeling

Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Regionshospitalet Randers. 

Pr. 1. januar 2027 får vi ansvar for:

  • Mere end 100 sundheds- og omsorgspladser, der er placeret i Assentoft, Randers, Øster Tørslev, Grenaa, Hammel og Tirstrup 
  • Akutsygeplejen i hele Kronjylland

Afdelingen får desuden myndigshedsansvar for den patientrettede forebyggelse, der i praksis fortsat vil blive udført af kommunerne.

Derudover skal Borgernær Sundhed samarbejde med og rådgive de almenmedicinske tilbud.

Hvad er en sundheds- og omsorgsplads?

På en sundheds- og omsorgsplads kan borgere få behandling, pleje og genoptræning i en periode, hvor de ikke har brug for at være indlagt på hospitalet, men heller ikke kan klare sig hjemme.

Samtidig vil borgere indlagt på en sundheds- og omsorgsplads kunne få vederlagsfri medicin.

I Borgernær Sundhed vil vi være kendt for at skabe gode sammenhængende forløb for borgerne. For at lykkedes med det, er det afgørende, at vi arbejder tværfagligt. Både internt i afdelingen, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og matrikler, men også med eksterne samarbejdspartnere som praktiserende læger og kommunerne.

Vores lokationer

Vi åbner sundheds- og omsorgspladser på seks forskellige lokationer. Vi etablerer også Akutsygepleje Kronjylland. Læs mere herunder