Som introduktionslæge skal man kompetencevurderes i 14 sygdomsmanifestationer i løbet af sit ophold - I.1.1 til I.1.14. Det foregår ved systematisk kompetencevurdering ved en HU-kollega af to I-læger.
Tilmelding
Det bliver automatisk planlagt ud fra arbejdsskemaet, og man modtager en mail om, hvilke sygdomsmanifestationer der gennemgås på hvilken dato med omkring 1 måneds varsel.
Forberedelse
Man skal som I-læge have minimum 1 patientcase med pr. område, som sendes som EPJ-opgave til HU-lægen 2-7 dage forinden.
Vi anbefaler, at man løbende gemmer patientcases inden for de relevante sygdomsmanifestationer.
Fordeling
Gastroenterologi: ’Mavesmerter og afføringsforstyrrelser’ samt ’Forgiftning’
Kardiologi: ’Brystsmerter’ samt ’Ødemer’
Reumatologi: ’Bevægeapparatets smerter’ samt ’Det abnorme blodbillede’
Geriatri: ’Bevidsthedspåvirkning/neurologiske udfald’ samt ’Fald og svimmelhed’
Endokrinologi: ’Væske- og elektrolytforstyrrelser’ samt ’Vægttab’
Lungemedicin: ’Åndenød’ samt ’Den terminale patient’
Infektionsmedicin: ’Feber’ samt ’Den shockerede patient’
Struktur
Hvordan kompetencevurderingen foregår er skitseret i nedenstående filer:
Struktur til kompetencevurdering af I-læger (pdf)
Kompetencekort (pdf)