Fysioterapeut
Som fysioterapeutstuderende kan du komme i praktik på Regionshospitalet Randers. Læs om din praktik her.
Om uddannelsen
Indhold og opbygning
Professionsuddannelsen til fysioterapeut varer 3,5 år. Under uddannelsen kommer du i praktik. Du kan komme i praktik i Fysio- og Ergoterapien på Regionshospitalet Randers.
Læs mere om uddannelsen til fysioterapeut
I Fysio- og Ergoterapien på Regionshospitalet Randers er der ansat to fysioterapeuter og en ergoterapeut som kliniske undervisere.
Afsnittet er klinisk uddannelsessted for ergoterapeutstuderende på 1., 4. og 5. semester og for fysioterapeutstuderende på 1., 2., 4., 5. og 6. semester.
Mødet med patienter
På Regionshospitalet i Randers vil du som studerende møde både indlagte og ambulante patienter.
Typisk vil de studerende komme i kontakt med ortopædkirurgiske-, kirurgiske- og medicinske patienter. Under uddannelsen bevæger man sig fra observerende til selvstændigt udøvende, under vejledning af en klinisk underviser.
Vejledning og evaluering
Der vil i praktikperioden være løbende vejledning og evaluering i forhold til konkrete patientsituationer og i planlægningen af patientarbejdet. Der vil være tid til refleksion og dokumentation imellem de forskellige patientaktiviteter, og det forventes, at du som studerende er medansvarlig for planlægning af dagene.
Uddannelsens praktiske og teoretiske del
Teori
Fysioterapeutuddannelsen er semesterinddelt og består af fag med både teori og praktiske øvelser. Undervisningen foregår i øvelokaler, teorilokaler og gymnastiksale. Du får undervisning i idræt og bevægelse, anatomi og fysiologi samt en række fag som sociologi, sundhedsøkonomi, psykologi og kommunikation.
Praksis
I den praktiske undervisning øver du dig på dine studiekammerater – og omvendt. Det handler om massageteknikker og øvelser i at tage fat på den rigtige måde, når du fx skal behandle et skadet knæ. I din praktiktid undersøger og behandler du rigtige patienter under vejledning.
Projektarbejde
Uddannelsen vægter, at der en stærk sammenhæng mellem teori og den praktiske undervisning. Derfor kommer du som studerende blandt andet til at arbejde projektorienteret med konkrete cases og problemstillinger, der findes i samfundet. Det kan fx være rådgivning om gode arbejdsstillinger og skræddersyede træningsprogrammer til medarbejdere i en konkret virksomhed.
Desuden samarbejder mange af de studerende med den fysioterapeutiske praksis i klinikker, kommuner og hospitaler i forbindelse med større projekter og det afsluttende bachelorprojekt. På den måde kan du allerede som studerende være med til at udvikle ny viden inden for fysioterapi.
Klinisk uddannelse
På fysioterapeutuddannelsen kaldes praktik for klinisk undervisning. Som fysioterapeutstuderende kommer man i praktik på forskellige typer af arbejdspladser i 28 uger i alt i løbet af uddannelsen.
Du kan komme i praktik på fx:
- Sygehuse
- Genoptræningscentre
- Private fysioterapiklinikker
- Sundhedscentre
- Specialskoler
- Specialbørnehaver
- Psykiatriske behandlingssteder
- Internationale praktikker på f.eks. genoptræningscentre og fysioterapi-klinikker
Kvalitetssikring
Studerendes undren og tilbagemeldinger tages alvorligt og opleves som værdifuld feedback - en temperaturmåling af vores performance som klinisk undervisningssted.
Vurderingerne hjælper os dermed til at forbedre tilbuddet og til stadighed at udvikle os.
Kontakt
Klinisk underviser i fysioterapi
Lars Engelst Petersen
Tlf. 78 42 19 80
Mail: larspt@rm.dk
Klinisk underviser i fysioterapi
Maria Haugaard Pedersen
Tlf. 78 42 19 80
Mail: MAHAPE@rm.dk
Adresse
Uddannelse
Regionshospitalet Randers
Østervangsvej 70, 2. sal
8930 Randers NØ
Skriv en mail til Uddannelses funktionspostkasse: