Skal du ud og søge fondsmidler eller vil du gerne profilere dig selv og din forskning, så kan du få udarbejdet en Bibliometrisk Forskerprofil (BFP). I udarbejdelsen af en BFP vil Henrik sammen med dig vurdere de forskellige muligheder og bibliometriske analyser, så du kan få udarbejdet den BFP, der bedst profilere dig og din forskning. Dette vil ofte være dit H-index, internationale citationer og forskellige kort, der kan give overblik over dit forskningsområde, forfatter samarbejde og meget mere. Du kan se eksempler længere nede på siden.

I udarbejdelsen af en BFP vil du blive bedt om at oprette eller opdatere dit ORCID iD som du kan læse mere om her.

Denne vejledning hjælper dig fra oprettelse på ORCID.org, indhentning af referencer og synkronisering med Publons.

Hvis I på en afdeling ønsker at profilere jer selv og jeres forskning, så kan man tage udgangspunkt i en hel afdelings publikationer. Dette kan gøres ved at søge på artikler med formel affilation i publikationerne til afdelingen, eller ved at tage udgangspunkt i de enkelte forskeres ORCID iD og Researcher ID (se profil på enkeltperson). I udarbejdelsen af en BFP til en afdeling vil Henrik sammen med jer vurdere de forskellige muligheder og bibliometriske analyser, så I kan få udarbejdet den BFP, der bedst profilere afdelingen og jeres forskning. I kan se eksempler længere nede på siden.

Den mest basale statistik er antallet af publikationer, hvilket ofte illustreres ved et søjlediagram over tid. Dertil kommer antallet af citationer, hvilket er antallet af referencer, som er blevet givet til publikationerne.

Det er vigtigt at vide, at antallet af citationer afhænger af den valgte database og de referencer/tidsskrifter, som er registreret i databasen. Antallet af citationer vil derfor aldrig blive det komplette antal af referencer givet til publikationerne, men kun de som er registreret i den anvendte database. Alle bibliometriske indikatorer som H-index, Impact Factor og lignende er derfor kun tilnærmelsesvist et billede af virkeligheden.

Ved at tage udgangspunkt i et antal publikationer fra PubMed, kan man skabe et kort over de emneord (MeSH-termer), som er blevet tildelt publikationerne. Kortet kan på en simpel måde illustrere hovedemnerne for en person eller en afdeling og de mindre emner, der knytter sig til dem.

Med udgangspunkt i et antal publikationer fra Web of Science eller PubMed, kan du vise et overblik over forfatterne og deres indbyrdes forhold i et netværkskort. Hvis dette gøres på en enkeltperson, så vil kortet illustrere forskellige grupperinger af samarbejdspartnere og fremhæve de hyppigste af disse.

Med udgangspunkt i et antal publikationer fra Web of Science, kan man skabe et netværkskort over de institutioner, som er affilieret til publikationer. På samme måde som forfattersamarbejdet kan de fortælle noget om vigtige samarbejdspartnere.