Afdeling for Folkeundersøgelser har i 2022 fået bevilget i alt 20 millioner kroner til forskning i kræftscreening. Det er ny rekord til gavn for mange danskere.
Rekordbeløb
I Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers er forskning i kræftscreening i højsædet. Og afdelingen, der varetager de tre nationale screeningsprogrammer i Region Midtjylland, har i 2022 sat rekord, når det kommer til størrelsen på forskningsbevillinger.
Hele 20 millioner kroner er det lykkedes afdelingen, der også har status som universitetsklinik for kræftscreening, at få bevilliget til fremtidig forskning. Det glæder cheflæge Berit Andersen.
- Siden vi blev udnævnt som universitetsklinik i 2020, har vi virkelig fået sat skub i vores forskning. Forskning, vi regner med, vil komme mange danskere til gavn, siger hun.
Tre projekter har fået 4 millioner
Senest har afdelingen fået bevilget 4 millioner i Knæk Cancer-midler til tre forskellige forskningsprojekter, der på hver deres måde dækker kræftscreeningsområdet fra deltagelse til diagnostik og opfølgning.
- Kræftscreening er et dynamisk felt, og vi skal hele tiden blive klogere på, hvordan vi indretter screeningsprogrammerne, så vi bruger ressourcerne mest effektivt til gavn for så mange som muligt. I nogle tilfælde medvirker screening til at forebygge udvikling af kræft, og i andre tilfælde handler det om at stille diagnosen tidligt, så prognosen bliver bedre. Samtidigt er det vigtigt med fokus på at begrænse overdiagnostik og overbehandling af borgere, der aldrig ville være blevet syge, siger Berit Andersen.
Læs mere om afdelingens seneste tre bevillinger herunder:
Sisse Njor & Susanne Fogh Jørgensen - toårigt projekt med start 1. januar.
Formålet med dette studie er at sikre, at alle borgere har lige adgang til et effektivt og sammenhængende forløb efter en unormal screeningsprøve. For at få det fulde udbytte af et kræftscreeningsprogram er det, udover at deltage i selve screeningen, også vigtigt, at de opfølgende undersøgelser og behandlinger er korrekte, rettidige og gør brug af den nødvendige ekspertise. Tidligere studier viser dog, at det ikke altid er tilfældet.
Borgere fra lavere sociale positioner har en dårligere prognose efter kræft generelt, men man ved ikke, om en del af forklaringen er uhensigtsmæssige opfølgnings- og kontrolforløb efter screening. Det skal studiet undersøge.
Berit Andersen, Pia Kirkegaard, Mette Bach Larsen & Camilla Rahr Tatari - 3-årigt projekt med forventet start 1. april.
Projektet vil undersøge, om en skræddersyet borgerrettet oplysnings- og undervisningsindsats kan øge deltagelsen i kræftscreening og opmærksomheden på kræftsymptomer hos ikke-vestlige etniske minoriteter.
Etniske minoriteter deltager nemlig mindre i kræftscreeningsprogrammer end etnisk danskere. Derudover viser undersøgelser, at etniske minoriteter oftere oplever symptomer relateret til tarmkræft og sjældnere søger læge på baggrund af symptomerne end etniske danskere. Kombinationen af den lave deltagelse i kræftscreening og den mangelfulde reaktion på kræftsymptomer kan medvirke til, at mere udsatte borgere – herunder etniske minoriteter - oftere får kræft og klarer sig dårligere gennem en kræftsygdom, hvis de rammes af den.
Mette Tranberg - 14 mdr. tillægsbevilling til et allerede igangværende projekt der afsluttes 29. februar 2024.
Anvendelse af urinprøver har vist sig lovende som et nyt screeningsværktøj til at øge deltagelsen i livmoderhalskræftscreening, og håbet er, at det kan være med til at nedsætte forekomsten af livmoderhalskræft.
Testen er imidlertid ikke sikker nok endnu, derfor arbejder projektet med at udvikle analysemetoder, der har samme sikkerhed som en celleprøve foretaget hos lægen. Samtidig undersøger projektet, om man på sigt kan analysere sig frem til, hvilke kvinder, der har en HPV-infektion uden betydning for risikoen for livmoderhalskræft, og hvilke kvinder, der har en HPV-infektion, der har behov for videre udredning og behandling.
