26. august 2021

I løbet af september lukker vaccinationsstederne i Rønde, Hammel og Grenaa Idrætscentre.

Vaccinationsstederne i Hammel, Rønde og Grenaa Idrætscentre lukker alle i løbet af september måned.

Hallerne skal igen bruges til idræt og foreningsliv. Derfor er sidste mulighed for at blive vaccineret:

  • 3. september i Hammel Idrætscenter
  • 21. september i Rønde Idrætscenter
  • 24. september i Grenaa Idrætscenter

Så hvis du gerne vil vaccineres mod Covid-19, men stadig ikke er kommet afsted, er det nu, du skal slå til. Det bliver ikke nemmere, end det er lige nu.

Indtil lukningen kan du både booke tid på vacciner.dk, men også møde op og blive vaccineret uden tidsbestilling. Du kan se, hvornår vaccinationsstederne vaccinerer uden tidsbestilling her: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/

Vaccinationscenter Randers arbejder på at lave en ordning, hvor vaccinationsteams fra Randers fremover kører ud i Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner og vaccinerer på skiftende pop-up vaccinationssteder. Stederne bliver uden tidsbestilling.